Forfatter, foredragsholder og kvindeforkæmper
Thit Jensen (1876-1957) var forfatter og foredragsholder med et stort engagement i forbedringen af kvindernes situation. Hun voksede op i et dyrlægehjem, som den fjerde ældste i en søskendeflok på tolv. Heriblandt Johannes V. Jensen, men forholdet mellem dem blev modsætningsfyldt og problematisk i deres voksne liv. Thit Jensen skrev over 15 realistiske samtidsromaner om misforholdet mellem kvindernes kulturbærende arbejde og deres ubeskyttede stilling i samfundet. Efterhånden som hun udtalte sin indignation åbent i foredrag og journalistik, blev hendes litterære genre den historiske roman med middlealderens og renæssancens stærke og oversete kvinder som hovedpersoner.
Stygge krumpen
Thit Jensen er først og fremmest kendt som kvindeforkæmper, og de stærke kvinder er også at finde i Stygge Krumpen. Her møder vi nonnen Dorete Due, der er som en fast klippe både i tro og handling. Hun er en moderskikkelse for Stygge Krumpen, efter han mister sin egen mor i en ung alder. Elisabeth Gyldenstjerne er endnu en vigtig figur for Stygge, og han forelsker sig hovedkulds i hende. Kærligheden er dog ikke nem for en ideologisk sindet biskop. 'Stygge Krumpen' er en blandt flere historiske romaner, Thit Jensen skrev. Den er del af serien 'Himmerlands nitakkede krone', hvor historien skildres fra middelalderen til reformationen.
Den erotiske hamster
Thit Jensen blev i gift i med kunstmaleren Gustav Fenger, men ægteskabet blev opløst, da den 11 år yngre Fenger forlod hende for hendes bedste veninde. Hun skrev derefter romanen Den erotiske Hamster (1919) om sit havarerede ægteskab, med budskabet "hav aldrig nære veninder".
Den erotiske Hamster er en harmdirrende afregning med Thit Jensens ægtemand og hendes veninde, men er på samme gang et tidsbillede på på kvindens konfliktfyldte stilling omkring århundredesskiftet.
Den mest læste forfatter i 30'erne
I både Thit Jensens person og forfatterskab forenes en række paradokser. Med sin skæbnetro, spiritisme og indgroede modstand mod homoseksualitet, som hun delte med broderen Johannes V. Jensen, kunne hun fremstå konservativ, ja, decideret bagstræberisk, men samtidig var hun en yderst fremadskuende debattør og forfatter, der holdt foredrag om seksuel beskyttelse og i det hele taget kærede sig om kvinders forhold. Hun var indbegrebet af den nye oplysning, der blandt andet betød, at folkebiblioteker skød op overalt og at de første centralbiblioteker blev oprettet i Vejle og Holbæk i 1914. Udover sin omfattende virksomhed som foredragsholder og samfundsdebattør var hun også en ivrig skønlitterær skribent og stod bag en omfattende produktion af romaner, noveller og skuespil. Hun mestrede stort set alle genrer og kunne bevæge sig frit mellem fabulerende historiske fortællinger og socialrealistiske skildringer. Det vanskelige forhold kønnene imellem er et grundlæggende tema hos Thit Jensen.
Thit Jensen var en meget aktiv samfundsdebattør, og i årene 1909-30 var hun en flittig foredragsholder. Hun rejste land og rige rundt og agiterede for det begreb, hun selv skabte: "frivilligt moderskab". Hun var med til at stifte Foreningen for sexuel Oplysning, som forsvarede kvinders valg af abort. Den rolle blev hun dagligt chikaneret og skældt ud for både af pressen og det bedre borgerskab. Forfatteren Jens Andersen har i biografien 'Thit - den sidste valkyrie' meget spændende beskrevet hele hendes farverige person, den erotiske, politiske, moralske etc.
Men Thit Jensen skrev også en række store historiske romaner. De poulæreste er Jørgen Lykke (1931), Stygge Krumpen (1936) og Valdemar Atterdag bd. 1-3 (1940), som fik et meget stort publikum. Hun var således den mest læste forfatter i 30'erne
Læs Thit Jensen på eReolen
