Fra indadvendte lyriske romaner til realisme. Det første tiår af det 20. århundrede vidner om en litteratur i voldsom forandring, men stadig præget af fortidens tænkning.
Forfatter
Johan Skjoldborg
Arbejdernes vilkår i slutningen af 1800-tallet
Johan Skjoldborg (1861-1936) blev født i Vester Hanherred, hvor hans far var husmand og skomager. Skjoldborg fungerede som landsbylærer i 20 år, inden han opgav arbejdet til fordel for sin forfatter- og foredragsvirksomhed. Gennem sine fortællinger, romaner, skuespil og foredrag arbejdede han for at forbedre husmændenes vilkår. Det kan man bl.a. læse i 'I skyggen', 'Almue' og 'Udmarksfolkene'. Hans gennembrudsroman 'En stridsmand' er tilegnet husmændene. Skjoldborg forsøgte sig selv som husmand på halvøen Dynæs ved Himmelbjerget. Dynæs blev som Aakjærs "Jenle" et folkeligt samlingssted. I 'Dynæs digte' er nogle af hans populære digte og sange samlet - bl.a. 'Når vinteren rinder i grøft og i grav'.
Gyldholm, som er blevet kaldt en 'agitationsroman', handler overordnet set om tyende-husmænds ringe kår i Danmark i slutningen af 1800-tallet og er en kritisk skildring af misforholdet mellem godsejer og arbejdere. Mere præcist møder vi en gruppe arbejdere, der med den karismatiske Per Holt som midtpunkt lever i en evig kamp mod fattigdom og for overlevelse, mens de arbejder under tyendeloven på godset Gyldholm.
Johan Skjoldborg skrev en række andre romaner, der stiller skarpt på arbejdernes elendige kår i det 19. århundrede. Romanerne vandt stor popularitet, og Skjoldborg blev med sit litterære arbejde og ønske om at forbedre vilkårene for arbejderne en ven af folket. Det var vigtigt for Skjoldborg at ramme præcist i sin problematik, og forud for romanen 'Gyldholm', arbejdede han i en tid som daglejer på herregården Aakjær med henblik på omhyggeligt og realistisk at kunne beskrive arbejdsforholdene. Også i romanerne 'En stridsmand' (1896) og 'Kragehuset' (1899) trækker han på egne erfaringer fra sit lærervirke i Tranum Sogn og skildrer her den barske egn ved Jammerbugten, hvor klithusmændene arbejdede under hårde forhold for et ringe udbytte. Disse romaner vakte stor social debat og blev toneangivende for husmandsbevægelsen, der blandt andet kæmpede for udstykninger af landet, således at flere fik adgang til jorden og dermed selvstændigt kunne opnå øget udbytte af land og marker.
Links:
Arkiv for Dansk Litteratur
Gyldendal, Den Store Danske
eReolen
Arbejdernes vilkår i slutningen af 1800-tallet
Johan Skjoldborg (1861-1936) blev født i Vester Hanherred, hvor hans far var husmand og skomager. Skjoldborg fungerede som landsbylærer i 20 år, inden han opgav arbejdet til fordel for sin forfatter- og foredragsvirksomhed. Gennem sine fortællinger, romaner, skuespil og foredrag arbejdede han for at forbedre husmændenes vilkår. Det kan man bl.a. læse i 'I skyggen', 'Almue' og 'Udmarksfolkene'. Hans gennembrudsroman 'En stridsmand' er tilegnet husmændene. Skjoldborg forsøgte sig selv som husmand på halvøen Dynæs ved Himmelbjerget. Dynæs blev som Aakjærs "Jenle" et folkeligt samlingssted. I 'Dynæs digte' er nogle af hans populære digte og sange samlet - bl.a. 'Når vinteren rinder i grøft og i grav'.
Gyldholm, som er blevet kaldt en 'agitationsroman', handler overordnet set om tyende-husmænds ringe kår i Danmark i slutningen af 1800-tallet og er en kritisk skildring af misforholdet mellem godsejer og arbejdere. Mere præcist møder vi en gruppe arbejdere, der med den karismatiske Per Holt som midtpunkt lever i en evig kamp mod fattigdom og for overlevelse, mens de arbejder under tyendeloven på godset Gyldholm.
Johan Skjoldborg skrev en række andre romaner, der stiller skarpt på arbejdernes elendige kår i det 19. århundrede. Romanerne vandt stor popularitet, og Skjoldborg blev med sit litterære arbejde og ønske om at forbedre vilkårene for arbejderne en ven af folket. Det var vigtigt for Skjoldborg at ramme præcist i sin problematik, og forud for romanen 'Gyldholm', arbejdede han i en tid som daglejer på herregården Aakjær med henblik på omhyggeligt og realistisk at kunne beskrive arbejdsforholdene. Også i romanerne 'En stridsmand' (1896) og 'Kragehuset' (1899) trækker han på egne erfaringer fra sit lærervirke i Tranum Sogn og skildrer her den barske egn ved Jammerbugten, hvor klithusmændene arbejdede under hårde forhold for et ringe udbytte. Disse romaner vakte stor social debat og blev toneangivende for husmandsbevægelsen, der blandt andet kæmpede for udstykninger af landet, således at flere fik adgang til jorden og dermed selvstændigt kunne opnå øget udbytte af land og marker.
Links:
Arkiv for Dansk Litteratur
Gyldendal, Den Store Danske
eReolen