Anmeldelse
Hvor litteraturen finder sted Bind 1-2 af Anne-Marie Mai
- Log ind for at skrive kommentarer
Flot og spændende værk om litteraturens fysiske og geografiske udgangspunkter.
Professor i litteratur ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai giver med stedvise punktnedslag i dansk litteratur fra tidernes morgen et fornemt overblik over den danske litteraturs tilblivelse.
’Hvor litteraturen finder sted’ tager modsat de fleste andre litteraturhistoriske værker udgangspunkt i hvor forfatterne undfangede deres værker.
I det første bind ’Fra Guds tid til menneskets tid 1000-1800’ går Anne-Marie Mai helt tilbage til runestenene. Med enkelte forfattere og værker som omdrejningspunkt bliver litteraturens dannelsesrejse skildret lyslevende. Rejsen og fortællingerne går via kirkerne, de store herregårde over hoffet til akademierne og deres klassiske bogsamlinger.
2. bind ’Længslens tidsaldre 1800-1900’ tager os læsere nye steder hen. Litteraturens geografi spænder vidt, således bliver skrivebordet og dets gemmer (læs=skrivebordsskuffen) et udgangspunkt for litteraturen. I litteratursalonen og i særdeleshed på præstegården bliver litteratur og tanker nedfældet. Grundtvig er her den naturlige repræsentant gennem sit lange og enorme produktive liv.
Ikke kun Grundtvig, men også Holberg, Ingemann, Blicher, H.C. Andersen og Kierkegaard og mange flere levendegøres via deres boliger, opholdsteder og inspirationskilder flot i begge bind.
Anne-Marie Mai giver den trængte ældre danske litteratur et boost via geografien. Skal den ældre danske litteratur genopdages, så skal den sælges på nye flasker - og det bliver den så sandelig.
En litterær og meget læseværdig kraftpræstation fra Anne-Marie Mai’s hånd. Det tredje og sidste bind ventes at udkomme næste år med storbyerne og internettet som en rød tråd i den geografiske litteraturhistorie.

Kommentarer