Globaliseringen sætter spor i litteraturen. Mens nogle forfattere vender sig mod det lokale søger andre de steder, hvor det globale brydes med det lokale.
Skrevet af Elisabeth Skou Pedersen, Ph.d.-studerende Aarhus Universitet
Inden for geografien har det været almindeligt at dele verden op efter et hierarki, der går fra det helt nære og partikulære til det helt fjerne og generelle: fra det lokale, over det regionale til det globale. Det lokale er det afgrænsede nærsamfund – en by, f.eks., eller måske endda en specifik bydel. Der er tale om en overskuelig enhed, som spreder sig over en begrænset mængde plads. Det globale er så at sige det modsatte af denne forestilling om det lokale: her er det hele verden, der tages i øjesyn, og det globale er netop defineret ved at sprede sig over store afstande. Man taler f.eks. om ’den globale opvarmning’ eller ’den globale finanskrise’ for at indikere, at det er problemer, der vedrører verden som helhed.
Samtidig er netop disse begreber kendetegnende for en tid, hvor man ikke længere skelner skarpt mellem det lokale og det globale. Det skyldes forestillingen om, at vores dagligdag i højere og højere grad er påvirket af, hvad der sker på den globale skala. Med bl.a. internettets udbredelse er verden i praksis blevet mindre: vi kan nu i live-kommunikation udveksle information med andre mennesker på den anden side af jorden, hvilket har store konsekvenser for både arbejds- og privatlivet. Det er denne udvikling, der ofte betegnes ’globalisering’.
Disse udviklinger spejler sig i litteraturen på forskellige måder: mens nogle forfattere vender sig mod det lokale og søger at genetablere en mere entydig relation mellem sted og identitet, søger andre de steder, hvor det globale brydes med det lokale, og hvor stedsidentiteten løbende sættes til forhandling.
En ny provinslitteratur
Det lokales særegenhed er altså stadig et vigtigt tema i litteraturen, og man har de seneste år kunnet iagttage en bølge af hjemstavns- og provinslitteratur i Danmark fremført af forfattere som Erling Jepsen (Sønderjylland), Jens Smærup Sørensen (Nordjylland), Helle Helle (Lolland og Sydsjælland), Gerd Laugesen (Vadehavet) og Josefine Klougart (Mols). I sine romaner og kredser Klougart om barndommens landskaber på Mols, hvis konturer og motiver er med til at forme jegets identitetsfølelse, ikke bare i erindringsbogen Stigninger og fald (2010), men også i Én af os sover (2012), hvor meget af handlingen ellers er henlagt til København og Aarhus. Selv efter fraflytningen fremstår provinsen eller hjemstavnen som en stærk sanselig baggrund, der forankrer jegets selvfølelse geografisk, og selvom handlingen skifter mellem by og land, er det fra hjemmets landskab, at jeget henter sine ledemotiver:
”Der er nogle billeder, man bærer med sig hele livet. Et æbletræ, der bærer lysende frugt hele vinteren igennem. En spand, der triller under en bøg. Et badeværelse set fra gulvet, da man lå dér og vred sig. Et vindue i et drivhus. Og der er et langt forsøg på at vende tilbage, finde hjem et sted.”
Samtidig problematiserer Klougart selv denne hjemstavnsforestilling, og jeget vender gentagne gange tilbage til frygten for, at hjemmet ikke skal leve op til erindringerne:
”Det landskab, man gør til sit hjem i barndommen, det bærer man med sig i ansigtet. Resten af vejen. Og den forfærdelse, der venter: hjemkomstens forfærdelige. At stå der med et ansigt, der ikke passer; et ansigt, der falder som de efterladte træer i vindfælderne. Så er der ikke engang et hjem her, længere”
Klougarts afsøgning af den problematiske hjemlighed i en søgen efter en forankret identitet fremstår som symptomatisk for den litteratur, der midt i globaliseringen vender blikket mod det lokale. Her sker der en nødvendig genfortolkning af de lokale omgivelser som del af en global helhed. Mødet med den globale virkelighed kalder på en ny forhandling af den lokale identitet og en fremhævelse af særegenheden i de lokale samfund og landskab.
Den britiske sociolog Roland Robertson har forsøgt at forklare den nye dynamik mellem det lokale og det globale med et begreb om det ”glokale”, hvor den globale kapitalisme beskrives som afhængig af, at steder og kulturer på den ene side bliver mere ensartede, men på den anden side bevarer forskellige særegenskaber. McDonalds er en globaliseret virksomhed, hvis burgers og pomfritter smager ens hvad enten du er i New York eller Kuala Lumpur. Men samtidig er det en del af fastfoodkædens globale strategi, at den tilpasser sin menu efter den lokale smag og kultur. Ud over de faste indslag som BigMac og HappyMeal kan man f.eks. i Saudi-Arabien bestille en McArabia med halalslagtet kød. Det er et eksempel på glokalisering, hvor globaliseringens manifestationer optræder i en lokal variant.
Storby og verden
Ligesom provinsen og hjemstavnen danner ramme for en sådan forhandling mellem det lokale og det globale, sker det også i storbyen, som på mange måder er et eksemplarisk billede på et globaliseret forhold mellem sted og identitet. I verdenslitterær sammenhæng har multikulturelle metropoler som London og New York sat scenen for mange litterære udforskninger af, hvordan vi kan leve sammen i byen under globaliseringens nye præmisser, hvor stedet konstant er i forhandling med udefrakommende indflydelser, og hvor det, der før blev set som fremmed, bliver en del af hverdagen.
Helt den samme multikulturelle dynamik har vi måske ikke i Danmark, men skal man pege på et værk, der undersøger byen som globaliseret rum, kunne man nævne Katrine Marie Guldagers novelletrilogi Drengen på Stentrappen (København (2004), Kilimanjaro (2005) og Nu er vi så her (2009)) der på mange måder tematiserer dynamikken mellem det lokale og det globale. Personer går igen på tværs af både fortællinger og bøger, og i København viser Guldager f.eks., hvordan forskellige skæbner blandes sammen på grund af byrummets tilfældige sammenstød. Men København er ikke bare en by, det er også en del af en globaliseret verden, og der er en konstant trafik mellem den danske hovedstad og den øvrige verden:
”Manden, der havde været på forretningsrejse i Sverige, hang oppe i luften og nød indflyvningen over København. Det var klart vejr, og han nød at genkende forskellige steder: Rigshospitalet, søerne. Men når man kom fra Stockholm, havde man også følelsen af at komme til en mindre by. En provinsby, tænkte han. Flere kilometer under ham lå hans søn i entreen og undersøgte tæppet.”
Det hjemlige og lokale er på en gang velkendt og fremmed. Mandens oplevelse af at flyve ind over København er også en oplevelse af hjemstedet, der bliver sat i relief af det globale: selvom København i en dansk sammenhæng er en storby, er den det måske ikke i det globale perspektiv. Det afhænger af, hvilken skala man betragter stedet fra. Samtidig sættes også byen som rum i relief af det helt jordnære perspektiv, som repræsenteres af drengen, der ligger og undersøger tæppet. Passagen peger altså på, hvordan de helt lokale situationer er indfældet i globale sammenhænge.
I trilogiens anden bog, Kilimanjaro, foregår handlingen både i Tanzania og i Danmark, og på den måde udvider Guldager det perspektiv, som den megen flytrafik i København antyder. Samtidig peger modstillingen af Tanzania og Danmark på en mulig bagside af globaliseringen – for selvom begrebet virker altinkluderende, er det ikke alle lande, der deltager på lige fod i udviklingen. I Guldagers Tanzania er der stadig tydelige magtforhold mellem hvide og sorte, rige og fattige, der sætter danskernes privilegerede tilgang til den globale verden i relief. At kunne nyde godt af de nye muligheder for transport og kommunikation kræver også økonomiske ressourcer og personlig frihed.
Ifølge den britiske geograf Doreen Massey er stedets forbindelse til den globale omverden ikke egentlig en ny ting, og hun er kritisk over for forestillingen om, at globaliseringen afløser en tidligere mere entydig sammenhæng mellem sted og identitet. For Massey er ideen om, at stedet afføder en bestemt ensartet identitetsfølelse knyttet til en konservativ og reaktionær tankegang, der modsætter sig udvikling og global udveksling. Steder har i virkeligheden altid været sammensat af forskelligartede identiteter, der desuden hele tiden er i udvikling under påvirkning fra andre steder. Derfor mener Massey, at de nye vilkår for global kommunikation gør os opmærksomme på en allerede eksisterende dynamik: det er i højere grad end tidligere blevet nødvendigt at skabe en ”global fornemmelse for det lokale”, hvor man har øje for de mange globale og forskelligartede kulturelle elementer, der kan udpeges på ethvert sted. Litteraturens forhandlinger af forholdet mellem sted og identitet udgør et rum, hvor vi kan opbygge sådan en opmærksomhed.
Litterære eksempler
Katrine Marie Guldager: Drengen på Stentrappen (Gyldendal, samlet udgave 2009)
Katrine Marie Guldager: København (Gyldendal , 2004)
Katrine Marie Guldager: Kilimanjaro (Gyldendal , 2005)
Katrine Marie Guldager: Nu er vi så her (Gyldendal , 2009)
Josefine Klougart: Stigninger og fald (Rosinante, 2010)
Josefine Klougart: Én af os sover (Rosinante, 2012)
Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor (Borgen, 2002)
Erling Jepsen: Frygtelig Lykkelig (Borgen, 2004)
Jens Smærup Sørensen: Mærkedage (Gyldendal 2002)
Helle Helle: Rødby-Puttgarden (Samleren, 2005)
Helle Helle: Ned til hundene (Samleren, 2008)
Gerd Laugesen: Hjemsted. Historier fra Vadehavet (Tiderne Skifter, 2011)
ANDRE REFERENCER
Roland Robertson: Globalization: Social Theory and Global Culture, SAGE Publications, 1996
Roland Robertson: “Glocalization: Time-Space and Homogeneity-Heterogeneity” i Mike Featherstone, Scott Lash & Roland Robertson (red.): Global Modernities, SAGE Publications, 2002
Doreen Massey: “En global fornemmelse for sted” i Dan Ringgaard og Anne-Marie Mai (red.): Sted, Aarhus Universitetsforlag 2010.
GENERELLE REFERENCER OM STED OG LITTERATUR:
Litteraturmagasinet Standart nr. 2, 2012: Stand In-temasektion om ”Sted og litteratur” (red. Elisabeth Skou Pedersen) med bidrag af bl.a. Dan Ringgaard, Anne-Marie Mai og Gerd Laugesen.
En engelsksproget bibliografi over litterær geografi, der løbende opdateres med nye emner: http://literarygeographies.wordpress.com/
Foto: cc Erwyn van der Meer
Kommentarer