Stilsikker og meget velskrevet romandebut om pigen, der drog ud for at finde sig selv, sin fortid og sandheden om sin mors død. Fem stjerner – mindst!
"Hun læner sig ud ad det åbne vindue, det er Jelne, der læner sig ud af det åbne vindue fra lejligheden på 5. sal en sen eftermiddag i januar. Hun står og lyser op i den røde trøje, Jelne står i den røde trøje og læner sig ud ad vinduet i lejligheden på Nørrebrogade. Hun står med en kasse i hænderne, hun løfter den ud ad vinduet, kassen, hendes arme er strakt ud, hun vender den med bunden opad. Kassen bliver tømt".
Sådan starter denne meget fine romandebut. De første sætninger giver et meget præcist billede af tonen og sproget i "Jelne". Forfatteren formår ved denne stilsikre fortællestil at formidle stemninger og følelser på fornem vis.
Jelne er blevet forladt af sin kæreste igennem fire år, Kasper. Eller det vil sige, Kasper har i længere tid set en anden pige, og nu vil han gerne, at Jelne forlader lejligheden, som til at starte med var hans. Her står hun så ved vinduet og smider billeder af deres fælles liv ud. Derefter pakker hun sine ting i en kuffert og rejser.
Endnu engang er Jelne alene. Hendes far har hun aldrig kendt, hendes mor døde, da Jelne var syv år, og hendes morfar, som hun derefter boede hos, døde, da hun var 19.
Jelne forlader København og rejser til Møn. Jelne og hendes mor boede nemlig på Møn, indtil morens død. I Dalbjerg arbejdede Jelnes mor på den lokale kro, hvor også Jelne tilbragte megen af sin tid hos kroparret Jane og Sigurd og deres fire sønner. Nu, 20 år efter, vender Jelne tilbage og får arbejde på den samme kro. Til at begynde med fortæller hun ikke familien, hvem hun er, men de finder ud af det, og romanen har en overraskende og overraskende god slutning!
"Jelne" er en traditionel dannelsesroman om en ung pige, der leder efter sin identitet og et ståsted i livet. Men det er også en roman om omsorgssvigt og skrigende ensomhed. Om en ung pige, der leder efter sine rødder, sin fortid og sandheden om sin mors død. "Jelne" er en god roman, en rigtig god roman; velfortalt, medrivende og troværdig.
Gyldendal, 2007. 214 sider.
Kommentarer