Mandeportræt og spændingsplot går hånd i hånd i Naja Marie Aidts romandebut Sten, saks, papir.
Naja Marie Aidt indleder sin romandebut med en brødrister. Søskendeparret Tomas og Jenny finder brødristeren i deres afdøde fars lejlighed, og den viser sig at rumme et hemmeligt og skæbnesvangert indhold, der sætter en lavine af begivenheder i gang for hovedkarakteren Tomas. Læseren følger Tomas dag for dag i en ikke nærmere defineret nutid, og handlingerne udspiller sig alle i kølvandet på den fundne brødrister. På bedste thriller-maner får Tomas sin vante og trygge hverdag i den eksklusive papirforretning, han er medejer af, rystet og rusket, og den truende fare rykker hele tiden nærmere. Krisen kradser for Tomas, mens familiære hemmeligheder blotlægges, og jagten på ham bliver stadig mere intens. Ikke mindst føler Tomas sin position som mand i familien rystet, da den charmerende Luc pludselig dukker op ved begravelsen og viser sig at have haft et meget nært forhold til Tomas' far.
Sten, saks, papir kan læses for sit plot med den kriminalistiske undertone, og bliver i den læsning en historie om en kriminel far, der ender sine dage i fængsel og overlader sine omsorgssvigtede børn med en arv i form af en brødrister, der rummer resultatet af faderens sidste forbrydelse og kaster sønnen Tomas ind i en kriminel verden med indbrud, overfald og hemmelige tegn ridset ind i døre og på bordplader. Men romanen kan også læses som en fortælling om en moderne mand i opløsning. Tabet af den far, han aldrig rigtig har haft et forhold til, kaster Tomas ud i en følelsesmæssig deroute. Hans forhold til kæresten Patricia sættes på en prøve med hans voldsomme humørsvingninger, hans manglende opmærksomhed, hans afvisning af hendes ønske om et barn, og til sidst sættes forholdet på spidsen, da Tomas forgriber sig på hende på hendes arbejde. Fra at være en stabil forretningsmand med et velkørende parforhold bliver Tomas en kvindekrænker, der har en kriminel arv hemmeligt gemt i kælderen. Midt i det frie, eksistentielle fald kommer Tomas i berøring med de største bibelske synder knyttet til mandefiguren. Tomas fremstår som en moderne inkarnation af det tidsløse mandlige fald ned i arvesynden.
Dette mytologiske skær viser sig også i Aidt håndtering af 'stedet' (eller ikke-stedet) som forankring af romanen. 'Stedet' er i de seneste år kommet på det litterære Danmarkskort med romaner om udkantsdanmark af bl.a. Erling Jepsen, Helle Helle og Knud Romer. Og med udgivelsen af en ny dansk litteraturhistorie af Anne Marie Mai, der tager udgangspunkt i litteraturhistoriens steder frem for dens perioder eller personer. Med Sten, saks, papir går Naja Marie Aidt i den stik modsatte grøft og skriver en roman, der er blottet for lokalkolorit, konkrete miljøbeskrivelser og stednavne. Handlingen foregår i et ikke nærmere defineret bymiljø, der kun beskrives sporadisk og med karakteristika, der kunne stemme med stort set en hvilken som helst større by i USA eller Europa:
”Store fabrikker omgivet af pigtrådshegn, småindustri. En bilkirkegård her, et varehus med en stor forblæst parkeringsplads dér, en trælasthandel, og så igen de høje betontårne, hvor folk stuves sammen under asbestlofter, i bedste fald med udgang til en kasseformet altan.”
I beskrivelserne udelades det specifikke og det konkrete til fordel for det almene og generelle; fabrikker, småindustri og bilkirkegårde. Frem vokser ikke det konkrete sted, men et diffust, ikke-stedsligt forankret sted, et mytologisk, vestligt ikke-sted. Mere konkret bliver Aidt ikke i valget af personnavne, en god blanding af danske, svenske, tyske, franske, engelske, italienske navne, krydret med en enkelt japansk klingende kriminaldetektiv Kagoshima. Ved hjælp af denne lille navneleg undgår Aidt at lade stedet farve personernes identitet gennem en konkret etnicitet; romanen giver intet belæg for at udlede, at Kagoshima har japanske rødder, eller at Luc nogen sinde har været i Frankrig. På Aidts ikke-sted spiller etnicitet ingen rolle.
Sten, saks, papir er på dette punkt en antitese til Aidts egen digtsamling Alting blinker fra 2009, hvor netop det konkrete sted og etniciteten spiller en afgørende rolle. I denne for genren godt sælgende samling er eksil, kolonisering og tilhørsforhold et væsentligt omdrejningspunkt. Det at have et hjem på et sted og at føle sig fremmed på et sted vises som et grundvilkår ved eksistensen, ligesom sproget og kulturen også påvirkes af den stedslige forankring. Ved med Sten, saks, papir at skrive sig ud over dette grundvilkår, vi alle må forholde os til, giver Aidt romanen et let drømmeagtigt eller svagt mytologisk skær.
Helt åbenlyst er romanen også et brud med det tidligere forfatterskab alene i kraft af genren. Bogen er Aidts første forsøg med den voluminøse romangenre. Aidt er primært kendt som lyrik- og novelleforfatter. Hun fik sit store folkelige gennembrud med novellesamlingen Bavian fra 2006, der også indbragte hende Nordisk Råds Litteraturpris. Aidt har dog også skrevet bl.a. sange, børnebøger og dramatik. Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung, og fik først 21 år senere sin romandebut. Sten, saks, papir viser dog også Aidts ferme sprogmestring, især i det sproglige flow indikeret via tegnsætningen. En stor del af romanen er båret af præcise hovedsætninger, hver for sig indkapslede af punktummer, men rytmen brydes i længere passager, hvor sætninger akkumuleres og store sætningsstrømme, blot adskilt af kommaets kortere afbræk.
Sten, saks, papir har fået en blandet, men overvejende positiv modtagelse. Med novellesamlingen Bavian og dens skarpe, skræmmende psykologiske hverdagsdramaer i et knivskarpt kondenseret sprog har Aidt lagt en barre for sit forfatterskab, der kan blive svær at springe over en gang til. Sten, saks, papir har en løsere sprogstil, der i overensstemmelse med klassisk romanfortælling giver rig plads til bl.a. Tomas' indre refleksion og fordøjelse af begivenhederne. Ind imellem bevæger den sig ud i det lidt påklistrede, når en familietur i ødemarken pludselig udvikler sig til en poesiquiz med tunge litterære citater. Men samtidig leverer romanen et rigt mandeportræt af en mand i midtvejskrise, et holdbart spændingsplot og et overraskende eksperiment med brugen af sted.
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer