Sengen er giftig

Stodderne, gangsterne og motherfuckerne er blevet voksne i 'Sengen er giftig'. Hvad enten de vil acceptere det eller ej!

I 'Sengen er giftig' hvirvler Jesper Dahl sin læser rundt i et ”Skyggedanmark”, hvor dagsordner, moral og spilleregler er meget anderledes, end hvad vi normalt kender til. Stedet er storbyens ”stoddermiljø”, som har opfostret en generation af rå fyre, der nu er blevet voksne. Det er på én gang trøstesløst og hjemligt.

I sine noveller tegner han et portræt af den rå mand, homien, stodderen, der er blevet voksen – hvad enten han vil acceptere det eller ej. Stodderen der sidder på Burger King og tror, at han er en scorekarl og en motherfucker, vil i hvert fald ikke acceptere det. Heller ikke selv om han er fyldt fyrre, er blevet for tyk og lidt til grin. For er han i grunden en ”motherfucker” stadig, eller er han nærmere en ”daughterfucker”? Og hvorfor afviser de unge piger ham?

Det rørende er dog, at disse hårdkogte typer også har et hjerte et sted, og de er ikke lavet af sten, uden følelser eller moral. For de er alle blevet ældre, har fået kærester og måske også børn. En scene som fik mig til at fælde en tåre, var i novellen ”Exit”. Narko-dealeren kommer hjem med sin lille søn på armen, og bliver mødt af politiet i sin lejlighed. Han siger til sin søn: ”Hej Storm. Du kan godt se, at de voksne er lidt kede af det og bange, ikke? Du er også meget stille, hva? Nu får du lige et kys, og så må hende damen tage dig fra mig. Der er ikke andet at gøre. Det forstår du godt, ikke? Det håber jeg, du gør. Jeg elsker dig, lille ven. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Vi ses om fem til otte år.”

Undervejs opdager man, at det ofte er det samme persongalleri, bestående af bla. Pikken,  Den Gode Mand og Snotten, som bevæger sig ud og ind af hinandens verdener i de omkring 20 noveller.

Jesper Dahl kendes bedst som Jokeren. Cool rapper, der selv har levet på kanten. En motherfucker og en scorekarl. Men han er også selv blevet voksen, og det er tanker om dette, han beskriver i 'Sengen er giftig'. Jeg forestiller mig, at personerne i novellerne alle beskriver sider af ham selv eller af mennesker, han kender.

Jokeren kan noget med ord, og 'Sengen er giftig' er underholdende og godt skrevet. Den tegner et portræt af ”stodderen” i dag, den cool fyr, der skal finde ud af, hvem han er - selv om han er blevet ældre.

For hvornår er det sejt at være ham, der bliver siddende på værtshuset, mens de andre falder til patten og får kone, børn og hus? Og hvornår er det i virkeligheden mere ynkeligt, at man er ham, der stadig sidder tilbage og drikker? 'Sengen er giftig' giver et bud på et svar på dette spørgsmål.