Anmeldelse
På sporet af den tabte tid af Kim Furdal (red.)
En interessant bog om stedsforskningen i Danmark, der består af meget velskrevne artikler suppleret med et fremragende billedmateriale.
På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund består af 8 artikler skrevet af og hovedsageligt til forskere, universitetsstuderende og fagfolk inden for en række felter som fx litteraturvidenskab, kunst, historie og etnologi. Fælles for artiklerne er, at de undersøger stedets betydning og stiller skarpt på begreber som tid, sted, rum, erindring og hjemstavn.
I modernitetens periode, som den amerikanske stedsfilosof Edward S. Casey betegner de sidste 300 år, er stedet ikke kun blevet tilsidesat, men aktivt undertrykt og udkonkurreret af tid og rum som blev den moderne tankes fokuspunkter i vestlig tænkning og kultur. Nu ser det dog ud til, at der er ved at opstå det, sociologen Doreen Massey kalder for ”en global fornemmelse for stedet.” I Danmark er stedsforskningen nu for alvor også ved at slå igennem, og fx et nyt forskningsfelt kaldet erindringskultur er i sin spæde begyndelse.
Dette og meget mere berettes der om i artiklerne, som er meget velskrevne. Men bogen i sin helhed virker næste for overvældende og bred i sit sigte. Der introduceres mange forskellige teoretikere og forskningsfelter, og der redegøres for de vigtige diskussioner, der i en årrække har fundet sted. Er et sted fx socialt produceret af mennesker, er det blot en mental tilstand, der først bliver til et sted, når nogen rent fysisk eller mentalt stiller sig midt i det, eller eksisterer stedet rent faktisk i sig selv, i sin egen materialitet? Når man står og betragter et landskab, betragter man så blot et ”kulturelt billede”, eller er man altid allerede inden for dette landskab? Den konstruktivistiske tanke har altså også her gjort sit indtog, og måske derfor blev man anset for at være anti-moderne og reaktionær, hvis man dristede sig til at arbejde seriøst med begreber som hjemstavn eller hjemsted. Det ser ud til at ændre sig nu.
”Almindelige” mennesker har i mange år interesseret sig for steder og hjemstavne, hvilket den store interesse for lokalhistorien vidner om. I dag har lokalhistorien udviklet sig til en bred folkelig bevægelse, og bare i Sønderjylland er 15 % af befolkningen over 50 år medlem af en lokalhistorisk forening, hvilket gør lokalhistorien til det største kulturområde efter idrætten. Aldrig har interessen for at finde ud af, hvilket sted man kommer fra, hvilke mennesker der levede på det sted før en selv etc., været større. Jeg kunne godt tænkte mig, at bogens artikler i højere grad havde forsøgt at give svar på, hvorfor der netop nu ses en voksende interesse for disse forhold. Kan man fx også give globaliseringen skyld for dette? Er det et udtryk for, at vi søger vores identitet(er) i det nære og trygge, i det fortidige, i en verden, der konstant forandrer sig i hurtigere og hurtigere tempo?
Efter at have læst bogen kom jeg til at tænke på den færøske sanger og sangskriver Teitur, som i sangen ”Home ”skriver:
"Home is the sound of birds early in the morning
Home is the song I always remembered
Home is the memory of my first day in school
Home is the books that I carry around
Home is a alley in a faraway town
Home is the places I’ve been and where I’d like to go"
Bogen er som sagt ikke let, men har man en vis viden om begreberne, så er der noget at hente i denne bog, i hvert fald har den vakt min interesse for emnet.
En interessant bog om stedsforskningen i Danmark, der består af meget velskrevne artikler suppleret med et fremragende billedmateriale.
På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund består af 8 artikler skrevet af og hovedsageligt til forskere, universitetsstuderende og fagfolk inden for en række felter som fx litteraturvidenskab, kunst, historie og etnologi. Fælles for artiklerne er, at de undersøger stedets betydning og stiller skarpt på begreber som tid, sted, rum, erindring og hjemstavn.
I modernitetens periode, som den amerikanske stedsfilosof Edward S. Casey betegner de sidste 300 år, er stedet ikke kun blevet tilsidesat, men aktivt undertrykt og udkonkurreret af tid og rum som blev den moderne tankes fokuspunkter i vestlig tænkning og kultur. Nu ser det dog ud til, at der er ved at opstå det, sociologen Doreen Massey kalder for ”en global fornemmelse for stedet.” I Danmark er stedsforskningen nu for alvor også ved at slå igennem, og fx et nyt forskningsfelt kaldet erindringskultur er i sin spæde begyndelse.
Dette og meget mere berettes der om i artiklerne, som er meget velskrevne. Men bogen i sin helhed virker næste for overvældende og bred i sit sigte. Der introduceres mange forskellige teoretikere og forskningsfelter, og der redegøres for de vigtige diskussioner, der i en årrække har fundet sted. Er et sted fx socialt produceret af mennesker, er det blot en mental tilstand, der først bliver til et sted, når nogen rent fysisk eller mentalt stiller sig midt i det, eller eksisterer stedet rent faktisk i sig selv, i sin egen materialitet? Når man står og betragter et landskab, betragter man så blot et ”kulturelt billede”, eller er man altid allerede inden for dette landskab? Den konstruktivistiske tanke har altså også her gjort sit indtog, og måske derfor blev man anset for at være anti-moderne og reaktionær, hvis man dristede sig til at arbejde seriøst med begreber som hjemstavn eller hjemsted. Det ser ud til at ændre sig nu.
”Almindelige” mennesker har i mange år interesseret sig for steder og hjemstavne, hvilket den store interesse for lokalhistorien vidner om. I dag har lokalhistorien udviklet sig til en bred folkelig bevægelse, og bare i Sønderjylland er 15 % af befolkningen over 50 år medlem af en lokalhistorisk forening, hvilket gør lokalhistorien til det største kulturområde efter idrætten. Aldrig har interessen for at finde ud af, hvilket sted man kommer fra, hvilke mennesker der levede på det sted før en selv etc., været større. Jeg kunne godt tænkte mig, at bogens artikler i højere grad havde forsøgt at give svar på, hvorfor der netop nu ses en voksende interesse for disse forhold. Kan man fx også give globaliseringen skyld for dette? Er det et udtryk for, at vi søger vores identitet(er) i det nære og trygge, i det fortidige, i en verden, der konstant forandrer sig i hurtigere og hurtigere tempo?
Efter at have læst bogen kom jeg til at tænke på den færøske sanger og sangskriver Teitur, som i sangen ”Home ”skriver:
"Home is the sound of birds early in the morning
Home is the song I always remembered
Home is the memory of my first day in school
Home is the books that I carry around
Home is a alley in a faraway town
Home is the places I’ve been and where I’d like to go"
Bogen er som sagt ikke let, men har man en vis viden om begreberne, så er der noget at hente i denne bog, i hvert fald har den vakt min interesse for emnet.
Kommentarer