The Martian

Mars har altid været en foretrukken skueplads for science fiction, og denne amerikanske bestseller om en strandet astronaut på den røde planet placerer sig smukt i forlængelse af de klassiske fortællinger.

Glem alt om små grønne mænd eller dystre fremtidsfortællinger. Dette er Robinson Crusoe i rummet og historien om overlevelse tilsat en masse teknisk forklaringer og isenkram. Genren er den såkaldte hårde, tekniske science fiction, som i nærværende bog til mindste detalje fortæller om rumfart og en mislykket bemandet ekspedition til Mars.

Historien er således temmelig banal: En strandet astronaut kæmper for sin overlevelse på en ugæstfri planet, samtidig med at man fra jordens side gør alt for at forsøge at komme ham til undsætning. På grund af en ekstrem storm tvinges en bemandet ekspedition på Mars til at opgive deres mission. Astronauten Watney, som man troede var død, efterlades alene tilbage på planeten. Han er uddannet ingeniør og botaniker, og disse færdigheder kommer ham nu til gode i en desperat kamp for overlevelse. Kort fortalt skal han finde løsninger på at holde sig i live, indtil den næste planlagte Mars ekspedition skal finde sted om 4 år. På jorden opdager man dog via satellitbilleder, at Watney er i live, og nu iværksættes en storstilet plan for at komme ham til undsætning.

Bogen udkommer på dansk, samtidig med at filmen med samme titel får premiere i biograferne, og det er da også netop tilsvarende film, der bedst kan beskrive plottet bag historien. Film som ’Gravity’ og måske især ’Apollo 13’ er oplagte eksempler til sammenligning, og det hele handler groft sagt blot om overlevelse. Beskrivelsen af alle disse tiltag er dominerende, og man skal ikke forvente en større psykologisk beskrivelse af de forskellige personer.

Handlingen er naturligvis i og for sig spændende nok, og hvis man samtidig er til en masse tekniske beskrivelser af udstyr og rumfart, så får man fuld valuta for pengene.

Der er dog efter min smag for mange ”kedelige” tekniske beskrivelser og kemiske udregninger m.m., og det gør i hvert fald ikke historien nemmere at gå til, selvom man må indrømme, at forfatteren virkelig synes at have sin research på plads. Watneys del af historien er udformet som en slags logbog tilsat en hel del humoristiske bemærkninger, og netop omkring humor er det jo en smagssag, om man kan lige den slags eller ej.

Som man måske kan fornemme, er jeg ikke uddelt begejstret, men genren har naturligvis sine fans, og alene fordi der i disse år ikke kommer særlig meget af sådan noget på dansk, er man fristet til at være positiv alene af den grund.