En kvindes forvandling

Édouard Louis har skrevet en lille, stor roman om sin mor og hendes trøstesløse tilværelse og frigørelse midt i livet. Det er en uforglemmelig historie om håb på trods.

Édouard Louis skriver som i sine tidligere romaner med indsigt og ærlighed om tilværelsen i et fransk udkants- og underklassemiljø. Han perspektiverer armoden politisk og efterlader håb om forandring. ’En kvindes forvandling’ fortæller historien om hans mors liv, og han skåner hverken sin mor eller sig selv.

Som ung bor moren med sin søster i et socialt boligbyggeri, indtil hun møder Édouards far, som hun forelsker sig i, fordi han er anderledes. Han bliver dog snart til en anden og kommer til at ligne alle de andre mænd. Efter nogle år udvides familien med tvillinger, så vejen ud af det voldelige ægteskab bliver endnu sværere. Den stress, som Édouards mor føler, kommer til udtryk i en hårdhed, og mor og søn forstår ikke hinanden, selvom de begge lever i en verden underlagt patriarkalsk vold. Når hun et sjældent øjeblik er glad, bliver Édouard rasende på hende, han kan ikke rumme hendes lykke i mistrøstigheden. Han oplever derimod glæden i hendes ansigt som et bedrag. Da han begynder på gymnasiet, skammer han sig over hende og konstaterer efterfølgende med skam: ”Min vold føjede sig til al den, du allerede havde været udsat for”. 

Morens liv er præget af fattigdom, vold og afhængighed. Édouard Louis skriver med kompromisløs oprigtighed, fordi han skriver som led i sin kamp og ikke for at tilfredsstille andre. Hans mor gennemgår samme form for forvandling og frigørelse, som Édouard Louis selv har gennemgået og beskriver i sin debut Færdig med Eddy Bellegueule. Han går fra at skamme sig over hende til at være stolt af hendes transformation. Historien veksler mellem selvbiografi og analyser af klassesamfundet, men den er i særdeleshed en stor kærlighedserklæring til moren.