Tør aldrig tårer bort uden handsker

Velskrevet og rørende første del af trilogi om 1980’ernes pest tegner et fantastisk tidsportræt - morsomt, tragisk og vedkommende.

Jeg læste Torka aldrig tårar utan handskar, da den kom på svensk og er glad for, at forlaget Tiderne skifter har valgt at oversætte trilogien. Undertitlen på bøgerne er henholdsvis, Kærligheden, Sygdommen og Døden. Det er altså ikke en overraskelse, hvilken vej det går med hovedpersonerne, men da emnet for bøgerne er AIDS og livet som bøsse i Stockholm i 1980’erne, ved man jo også, hvor tragisk det ender!

I centrum af bøgerne er Rasmus, der kommer til Stockholm fra en lille by, hvor han skiller sig ud og ikke passer ind. Den anden hovedperson er Benjamin, der er Jehovas Vidne og ikke rokker i troen, før han ringer på den mest uimodståelige bøsses dør. Bag denne dør er et bøssekollektiv, og her leves livet.

Bag titlen gemmer sig den (forkerte) antagelse, man havde i begyndelsen af 1980’erne, at AIDS smittede ved kontakt, så sygepersonalet måtte ikke engang tørre tårer bort eller endda holde i hånd uden at skulle steriliseres og iføre sig handsker: ”Hospitalets rutiner kommer altid før det menneskelige”. Personerne er skrevet med varme og humor, og det er ikke kun trist det hele, selvom humoren kan tendere det morbide til tider. Barske fakta underbygger alvoren om sygdommen og blandes vellykket med en indsigt i bøssemiljøet og tiden.

Tør aldrig tårer bort uden handsker er en meget barsk og også en meget vigtig bog om en forfærdelig og kynisk periode i nutidshistorien. Jeg var ung i 80’erne, og dengang var den store sygdom AIDS. Alle unge talte om sygdommen og frygtede den, og jeg tror, at rigtig mange i min generation kender en eller flere, der er døde af det. Bøgerne er allerede blevet til en tv-serie, og de burde få klassikerstatus!

Jeg har fulgt Jonas Gardell med stor fornøjelse i mange år, lige siden jeg ved et tilfælde så ham ”Stand-uppe” på teatret Svalegangen i 1991 med En grimrians bekendelser. Jeg har med stor fornøjelse læst de fleste af hans romaner og fulgt hans karriere, og Tør aldrig tårer bort uden handsker får mine varmeste anbefalinger.