Tør aldrig tårer bort uden handsker - 3. Døden

Sidste del af Jonas Gardells rørende trilogi om da AIDS kom til Sverige er – ikke overraskende – trist. Men den er også skrevet med kærlighed og humor og er et vigtigt stykke kulturhistorie.

Denne bog gør ondt at læse, så er du advaret! Afslutningen på Jonas Gardells trilogi, ’Tør aldrig tårer bort uden handsker’ har undertitlen ’Døden’. Og det er, hvad man får! Rasmus og Benjamin og gruppen fra bøssekollektivet fra de første to bind er stadig med, men de falder som fluer. De søgte kærligheden og friheden men fik sygdommen, der tog deres liv. Det er så trist, at man får ondt i maven og tårerne triller.

Paul er den mest uimodståelige bøsse i Stockholm, men også han må underlægge sig sygdommen, selvom han kæmper imod den til det sidste og får sine tånegle malet knaldrøde på dødslejet. Første gang Benjamin kom til Pauls dør, reciterede han fra Johannes’ åbenbaring, og det gør han mange gange fremover, selv da hans livs kærlighed Rasmus ligger på dødslejet. ”Og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.”

Nogle vælger at tage deres eget liv, inden sygdommen overtager helt, for at slippe for det uværdige ved intet at kunne selv. I begyndelsen af 1980’erne var der ikke noget medicin, der kunne holde sygdommen nede og det gik kun én vej, hvis man fik diagnosen HIV-positiv.

”At dø af AIDS er ingen smuk død, men gør, at man dør ældet før tid, en smertefuld, ensom, langtrukken og grim død”. Der er ingen tvivl om, at forfatteren har været en del af miljøet. Det er skrevet med så meget indlevelse og empati og så meget harme over samfundet, der behandler de syge som pestramte og ikke tør drikke af samme glas eller tørre tårer af kinden på dem uden handsker. Det er så godt skrevet og efterlader et billede af et kynisk samfund. Dog har Jonas Gardell evnet at få humor med hele vejen – sort humor forstås. Der bliver grint og festet til det sidste.

Bøgerne er fremragende, vigtige og giver stof til eftertanke. Jeg kan ikke gøre dem ret i denne anmeldelse, men blot anbefale dig at læse dem. 

Originally published by Lida Wengel, Litteratursiden.