Anmeldelse
Sommerøen af Kristin Hannah
- Log ind for at skrive kommentarer
’Sommerøen’ har egentlig det hele!
Altså, hvis man forestiller sig det mere eller mindre etablerede ’trivi-katalog’, så er der adskillige elementer med, der hver for sig havde fungeret godt som baggrund for en underholdningsroman.
Der er den dygtige midaldrende karrierekvinde, der både er begavet og varmhjertet, men har hun mon mørke pletter i sin fortid, hvad var der med hendes ægteskab i sin tid, hvorfor blev hun skilt? Der er den yngre kvindegeneration, repræsenteret af to vidt forskellige: den kvikke, rapkæftede single, der ikke rigtigt kan falde til ro, hverken hvad angår jobs eller mænd. Den smukke, stilfulde med den perfekte mand og de perfekte børn – så perfekt, at tomheden truer. De er karrierekvindens døtre.
Så har vi også den rige unge forretningsmand, der savner noget i sit liv. Der er den følsomme, begavede bøsse, og nej, han er ikke ved at dø af aids. Han er ved at dø af kræft. De to er brødre, den førstnævnte kunne som ung ikke klare at få at vide, at broderen var bøsse, og han mistede nogenlunde samtidig sin store kærlighed, som tilfældigvis er identisk med den rapkæftede søster. Som til gengæld var bedsteven med den homoseksuelle bror.
Er De forvirret ? Det er der ingen grund til, det bliver bedre endnu.
Karrierekvinden, en elsket brevkasseredaktør med speciale i ’family values’, bliver udsat for en slem afsløring af et sladderblad. Hun havde en affære, mens hun endnu var gift. Efter et trafikuheld beslutter hun at gemme sig en uges tid i familiens hus på ’Sommerøen’, og den kvikke søster tilbyder at tage med. Og det på trods af, at hun har slået hånden af sin mor, da denne forlod mand og børn. For kvikke søster er nemlig blevet tilbudt en mindre formue for at skrive en afslørende ’hvorfor-jeg-hader-min-berømte-mor’-artikel. Men da så de to førnævnte brødre også er taget til barndommens ferieparadis, den ene for at dø i fred, den anden for at nå at få sit forhold til broderen genetableret, er der jo alle muligheder for den dejligste familieintrige.
Med andre ord: en rigtig liggestolsroman. Jeg vil bestemt ikke påstå, at der er noget i handlingen, der kommer helt bag på læseren. Men den er et stykke glimrende håndværk. De fleste kan finde noget genkendeligt i historien, netop fordi den - næsten- vil for meget på én gang. Men velfortalt og underholdende, dét er den, og dybest set menneskekærlig.
Oversat af Ursula Baum Hansen. Cicero, 2002. 269 sider. 249,- kr. Lån bogen på
Brugernes anmeldelser