Sne

Militærkup, religion, kærlighed og sne kan spærre mennesker inde. I denne velfortalte, aktuelle tyrkiske roman får fundamentalisterne et menneskeligt ansigt!

Digteren Ka ankommer til den fattige grænseby Kars i det nordøstlige Anatolien for at dække et lokalvalg, men også for at undersøge, hvorfor en række unge, troende muslimske kvinder, der ikke må bære tørklæder i skolen, begår selvmord. Det er hans officielle forklaring, men i virkeligheden ønsker han at træffe en aldrig glemt ungdomsveninde, den smukke Ipek.

Et snevejr udvikler sig og afskærer den lurvede by fra omverdenen. Under sneens dække foregår der politiske, konspiratoriske kup, hvor nationalteatret spiller en vigtig rolle, idet fjernsynet transmitterer direkte herfra. Så skuespil ser ud som revolution, og revolution som skuespil. Ingen kan se forskel. Ikke underligt, hvis man får associationer til Franz Kafkas "Processen", hvor hovedpersonen hedder K!

Mens Ka forsøger at undersøge, hvad der foregår, involveres han i en række intriger og politisk-religiøse diskussioner. Ka er selv opvokset i et sekulariseret miljø i Istanbul. Her i Kars møder han derimod tyrkiske nationalister, kurdiske separatister og islamiske fundamentalister, alle optændte af had mod vesten. 

I længere tid har Ka haft en skriveblokering, men i denne smeltedigel af følelser, religiøse overbevisninger, politisk fanatisme og håbet om at finde lykken og kærligheden inspireres han til at skrive nye digte.

"Sne" er en vigtig politisk roman, som fortæller om forskellige kulturer, men den fortæller også om, hvor forskellige mennesker er. Romanen giver os et mere facetteret billede af fundamentalisterne, end vi måske bryder os om. Det er også en melankolsk kærlighedshistorie, for kærligheden er her styret af romantiske forestillinger, og levende mennesker agerer anderledes end i mexicanske sæbeoperaer.

Både militærkup, religion, kærlighed og sne kan spærre mennesker inde. Beretningen er skrevet fire år efter begivenhederne, hvor fortælleren, som hedder Orhan, rejser i Kas fodspor, og vi får den sørgelige slutning på historien med. Det er en velfortalt historie med mange lag, som det tager tid at fordøje, og som på alle måder maner til eftertanke.

Den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk har modtaget flere priser for sit forfatterskab og kandiderer til Nobelprisen. I 2005 var han tæt på en retssag, fordi han kritiserede Tyrkiets tavshed omkring massedrab på armenere og kurdere 1915-17.

Oversat af Elisabeth Ellekjær. Lindhardt og Ringhof, 2006. 492 sider. Kr 349,-