Klovnen Shalimar

Hævntogt på 1. klasse! En ambassadør bliver brutalt myrdet. Hævntogt, ja, men i hvis navn - Islams, misundelsens eller kærlighedens?

Rushdie er tilbage med et brag af en roman. Salman Rushdie er nok mest kendt for sin bog: "De sataniske vers", som resulterede i en fatwah fra diverse ayatollaher i Mellemøsten. Efter udgivelsen af "De sataniske vers" har Rushdie levet under politibeskyttelse, men det har nu ikke afholdt ham fra at skrive flere kontroversielle bøger.

Nu er Rushdie for en stund vendt tilbage til Indien, hvor han kommer fra, nærmere bestemt Kashmir. Man kan dog ikke sige, at det er her handlingen foregår, men det er her, man skal finde oprindelsen til hele historien.

Bogen er opdelt i kapitler, der er navngivet efter de personer, som bogen handler om. I disse kapitler får vi personernes historier, og langsomt flettes deres skæbner sammen, så man til sidst står med en mesterlig og facetteret fortælling.

Selvom historien er kompleks, mister man på intet tidspunkt overblikket over personerne, det er lækkert, at man ikke er nødt til at bladre tilbage for at finde hoved og hale i historien.

Rushdies sprog er et kapitel for sig selv, og man forsvinder ofte i de svulstige beskrivelser, det må have været sindssygt svært at oversætte. Men det er fantastisk så godt det er gået, man fristes til at tro at den oprindeligt er skrevet på dansk.

"Klovnen Shalimar" er en vanvittig god bog. Rushdie er eminent til personskildringer, og historien er udspekuleret og veldrejet. Af en mand, som må siges at tilhøre eliten inden for verdenslitteraturen, er der en befriende humor i bogen, som nogle gange grænser sig til det lidt platte, men på den gode måde.

Oversat af Thomas Harder. Gyldendal, 2006. 409 sider. Kr 299,-