Bog
Hakawati
Af
(
2009
)
Osama al'Kharrat bor i USA men er hjemme i Beirut ved sin fars dødsleje - Gennem tre måneder skabes med fantasifulde, underfundige og tvetydige historier et farvestrålende billede af livet i familien og området i fortid og nutid.
Osama al'Kharrat bor i USA men er hjemme i Beirut ved sin fars dødsleje - Gennem tre måneder skabes med fantasifulde, underfundige og tvetydige historier et farvestrålende billede af livet i familien og området i fortid og nutid.
Anmeldelse
Hakawati af Rabih Alameddine
- Log ind for at skrive kommentarer
Originale arabiske fortællinger om krig og kærlighed.
I den klassiske fortælletradition fra 1001 nats fortælling får vi fortalt historien om en familie gennem flere århundreder.
Osama al-Kharrats vender tilbage til sit fødeland Libanon, efter i mange år at have uddannet sig og arbejdet i USA. Osamas far er dødeligt syg og familien samles ved denne sørgelige anledning og hører de historier der knytter sig til familien og dens medlemmer.
Historierne, der danner rammen om bogen, genfortæller dog ikke kun Osama al-Kharrats familiehistorie. Vi får på behændig vis fortalt Mellemøstens omtumlede historie mange generationer tilbage, samtidig med at borgerkrigen raser uden for vinduerne. Krigens gru glemmes tilsyneladende ganske let gennem de mange gruopvækkende og tårepersende fortællinger.
Osama forsøger ved hjælp af sine historier at lindre faderens sidste timer, men ikke mindst at gøre sin egen sorg lettere. Forfatteren Rabih Alameddine klarer med fortællekunsten at slå bro mellem generationer, at glemme tid og sted og ikke mindst religion og krig.
”Hakawati” betyder historiefortæller på arabisk og med sine mere end 500 sider er den en mangfoldighed af fortællinger, myter og anekdoter. Den arabiske magi kommer levende til udtryk og ’Hakawati’ tåler sammenligning med fx ’Yacoubians hus’ af egypteren Alaa Al Aswany.
Brugernes anmeldelser