Radio 101,3

Rørende grafisk roman tager halsgreb på afdød forfatters indre dæmoner.

Det kan ikke siges tydeligere: Læs ’Radio 101,3’! Martin Andersens debut er en dybt rørende læseoplevelse og kan kun anbefales på det kraftigste.

Fortællingen er bygget op over det fiktive radioprogram Litteraturen på 101,3, hvor den kvindelige radiovært Nadja Touzari interviewer forfatteren Lars Bo Nørgaard om den nye roman, han arbejder på. Romanen (i fortællingen) er af selvbiografisk karakter, hvor forfatteren bearbejder sine egne oplevelser med stress og depression, og hvor døden hele tiden lurer i skyggerne. Emnet er tungt, men Nadja og Lars’ samtale er let og dybsindig, konstant balancerende imellem det emotionelle og det filosofiske.

I sig selv er interviewet læseværdigt og formuleret (og formateret) på en måde, der giver læseren en klar følelse af at lytte til et radioprogram. Samtidig leveres Lars Bos tanker med en råhed og ærlighed, der river igennem kødet og helt ind til marven. Den sande magi opstår dog, når ordene kombineres med Martin Andersens tegninger. Enkle blyantstreger, der med naturalistisk elegance understøtter Lars Bos tanker og følelser – ikke ved at tegne, hvad han konkret fortæller, men ved at udvide fortællingen med tankevækkende illustrationer, der bygger et ekstra lag af betydning oven på den grafiske romans tekst.

Denne kontrastfyldte kombination af ord og illustrationer giver en drømmelignende læseoplevelse – næsten som at læse en tankestrøm - der udfordrer os til at danne nye meninger om indholdet i Lars Bos ord. Det er et smukt og intelligent greb fra Martin Andersens side, og jeg løfter taknemligt på hatten for, at han udfordrer mig som læser til at kombinere de to forskellige fortællespor til et helt tredje spor, som jeg fortsat forsøger at afkode.

For at sætte trumf på, så fremgår det i efterskriftet, at ’Radio 101,3’ blev til igennem et virkeligt eksperiment imellem de tre ovenstående, men hvor virkelighedens Lars Bo Nørgaard døde blot to uger inden udgivelsen af den grafiske roman. Denne viden gør bare læseoplevelsen endnu mere tragisk og rørende og tilføjer endnu et lag til bogens mange betydningslag. Jeg ved ikke, hvordan Lars Bo mistede livet, men den triste viden, om at ordene i ’Radio 101,3’ blev til kort før forfatterens død, gør læsningen næsten ubærlig.

Man ville ønske, Lars Bo havde været her i dag for at se, hvor smukt et værk ’Radio 101,3’ endte med at blive. Der skal i hvert fald lyde et stort tak til Martin Andersen for følge den grafiske roman til dørs. Lars Bo var måske ikke et stort forfatternavn i offentligheden, men hvis ’Radio 101,3’ på nogen måde kan defineres som en ode til hans forfatterskab, så er det i hvert fald en smuk en af slagsen.