Bog
Golem : en operaroman
Af
(
2022
)
Eventyrlig roman om opera, bedrag, kærlighed, mord, mad og meget mere. De store eksistentielle spørgsmål behandles, men læseren efterlades uafklaret og uforløst.
Eventyrlig roman om opera, bedrag, kærlighed, mord, mad og meget mere. De store eksistentielle spørgsmål behandles, men læseren efterlades uafklaret og uforløst.
Anmeldelse
Golem : en operaroman
- Log ind for at skrive kommentarer
Eventyrlig roman om opera, bedrag, kærlighed, mord, mad og meget mere. De store eksistentielle spørgsmål behandles, men læseren efterlades uafklaret og uforløst.
Romanen tager sin begyndelse i 1923 i Schweiz, hvor et medie får kontakt med en golem. Få år senere i 1926 sætter operainstruktøren Eugen d’ Albert stykket ’Der Golem’ op i Prag. En aften hvor Eugen d’Albert er på vej hjem fra selskab, møder han den mystiske Ibbur Meyer, der ved en hel masse om opera samt om Eugens karriere, og som har stærke følelser omkring sagnet om golem. Dette møde bliver skæbnesvangert for Eugen d’Albert.
I 2013 møder vi den tysk-dansk-italienske Mathias Gerber, som er en operainstruktør, der mangler sit gennembrud. Han er gift med Nina, som han har to voksne døtre med. Han mødes med scenografen Ada Joffe i Prag, som han skal arbejde sammen omkring en opsætning af Wagners opera ’Mestersangerne’ i Nürnberg og Prag, og Mathias føler sig snart tiltrukket af hende.
Nogle dage senere møder Mathias selvsamme Ibbur Meyer, der mener, at Mathias har potentiale til noget større. Senere samme aften møder Mathias en stor mørk skikkelse ved floden, som han ikke tror er et menneske, men som fylder ham en sorg, større end han nogensinde har oplevet. Og så besvimer han!
Romanen er opbygget som en opera med ouverture, akter og postludium. Læseren vandrer lige lukt ind i en ramme af gotisk uhygge, men efter kort tid handler romanen mere om Mathias Gerbers indre dæmoner og mangel på refleksion over egne handlinger. I romanen optræder to forskellige verdner, der efterhånden smelter sammen, og figuren golem minder mere og mere om Mathias selv, hvis liv og relationer efterhånden bliver tiltagende komplicerede.
Romanen er velskrevet, og personerne er både sympatiske og interessante, men den eventyrlige historie, som jeg havde glædet mig til, nedtones til fordel for en fortælling om Mathias midtvejskrise. Fortællingen indeholder på mange måder en meget relaterbar historie, men efter at have læst den til ende, sidder jeg med fornemmelsen af en roman med et uudnyttet potentiale.
Brugernes anmeldelser