Excentriske noveller

Se med ind i Herman Bangs bizarre verden og et ejendommeligt persongalleri, beskrevet med en nerve og indlevelse, der har gjort novellerne til klassikere, ikke bare for deres impressionistiske fortællestil, men også for deres underklang af ulykke og død.

Sære eksistenser
Sitrende, mærkelig og fascinerende er Herman Bangs Excentriske Noveller. De er et smugkig ind i en bizar verden, hvor ulykke, umulig kærlighed og dødeligt begær lurer under overfladen. Disse fortællinger er alt andet end normale.

Excentriske Noveller fra 1885 ligger lige før mesterværkerne Ved Vejen (fra Stille Eksistenser), Stuk og Tine, og disse sælsomme fortællinger er nogle af Hermans Bangs bedste impressionistiske tekster, hvor hver en bevægelse, hver en replik og hvert et ord bliver et spejl for personernes tanker og følelser.

Hadet og begæret er ikke beskrevet med tankereferat eller forfatterkommentarer, men med en betoning og stemning, der ligger og ulmer i fortællingens rytme og tone. Derfor er Excentriske Noveller ikke bare spændende læsning første gang, men også anden og tredje.

Charlot Dupont er en tragisk og virkelig morsom fortælling om et stakkels, forsømt vidunderbarn, der bliver udnyttet af pengegriske voksne. Charlot må leve et omflakkende liv fra koncertsal til koncertsal, hvor publikum flokkes til for at se den verdenskendte, lille violinspiller. Men til faderens og en impresarios store ærgrelse skyder drengen i vejret, og Charlot bliver efterhånden en vidunderteenager.

Det sensationshungrende publikum gider ikke se en halvvoksen violinist, så de to voksne mænd forsøger at skjule drengens vokseværk med tøj og kniplinger, og den stadigt voksende Charlot kan fejre syv års fødselsdag i hver en by. Den pubertære barnestjerne, den glubske far og den selvglade impresario er komiske figurer i en tragisk historie, fortalt af en ironisk og lunefuld fortæller.

Fratelli Bedini er ikke fortalt med samme sarkastiske undertone som Charles Dupont. Til gengæld er det en fortælling, der er mættet med begær, jalousi og ødelæggende vrede.

Det er en gådefuld historie om dreng, der bliver solgt til et omrejsende cirkus. Dette bizarre miljø har sine egne normer, sociale orden og sære eksistenser, og den unge Giovanni må finde sin plads blandt artister og klovne. I rampelyset kaster Giovanni sig ud i halsbrækkende spring, men det virkelige drama udspiller sig i kulissen, hvor den mystiske Mr. Batty og den forførende femme fatale-figur, Miss Alida, holder øje med den unge cirkusartist.

Franz Pander er historien om en tjener, der opsluges af et rasende begær efter luksus og overklassekvinder. Franz’ historie bliver fortalt med en slet skjult ironi og en medfølende, sørgmodig fortællerstemme, og novellen er også, og i særdeleshed, fortælleteknisk interessant. Her bruger Herman Bang sin impressionistiske teknik til at skabe en lumsk fortæller, hvor selv et tilsyneladende uskyldigt stedord er ladet med betydning. Det gør Franz Pander til en novelle, som du kan læse flere gange, hver gang med nye opdagelser og ny betydning.

Herman Bang skrev flere sære fortællinger og andre cirkusnoveller, bl.a. den store novelle Les Quatre Diables, og Herman Bang beskriver denne bizarre verden og det ejendommelige persongalleri med en nerve og indlevelse, der har gjort novellerne til klassikere, ikke bare for deres impressionistiske fortællestil og skjulte og lunefulde fortæller, men også for deres underklang af ulykke og død.

Af Theis Vallø Madsen, Syddansk Universitet