Bog

Reportager

Af (
1983
)

Anmeldelse

Reportager af Herman Bang

01 mar.07

Se 1880’ernes Danmark og især København med Herman Bangs journalistiske blik; her er knivskarpe billeder af både slummen og selskabslivet - og af tidens store dramatiske begivenheder

Mens Christiansborg nr. 2 brænder i 1884, skriver Herman Bang en af de avisreportager, der siden er blevet så berømt.

Begivenhederne på brandstedet – ilden, larmen, forvirringen, de menneskelige dramaer – bliver ikke kun refereret, det handler om Bangs personlige oplevelse, og læseren er med hele vejen igennem. En nutidig læsers fornemmelse af journalistens håndholdte kamera er gennemgående i Bangs artikler, ikke mindst i hans reportager om nød og elendighed i de københavnske slumkvarterer; her er stilen skarp og agitatorisk, målrettet det borgerskab, som læste Nationaltidende.

Også andre artikler i dette udvalg - om landliggere, om Magasin du Nord m.m. - stikker kniven i borgerskabet, men med et mere elegant og ironisk snit.

Bangs meget personlige stil må have virket nærmest provokerende ny i en tid, hvor mange aviser var refererende, som f.eks. ”Helsingør Avis, et meget behageligt Blad for Folk, som vil vide, hvor Kongen har spist til Middag, hvor mange Skibe der har passeret Kronborg, og hvor mange Fisk man har tilført Fisketorvet i vor gode By. Et fortrinligt Blad især for Folk, som ønsker at skåne deres Nerver” (Bang i  ”Skræmmende Historier”).

Bangs hjemmebane er (stor)byerne, han er en hypersensitiv iagttager af det moderne byliv i 1880’erne, og hans eget hektiske liv med oplæsningsrejser, journalistik og samfundsdebat giver ham stoffet – og den særlige impressionistiske stil – til flere af hans romaner og noveller.

Claes Kastholm Hansen har skrevet en glimrende og grundig introduktion til Bangs journalistik og udvalgt artiklerne med vægt på Bangs yngre år; tilsammen giver artiklerne et godt indtryk af perioden – og af den fremragende skriverkarl, Herman Bang var, når han var bedst.

04.6 Reportager / [af] Herman Bang ; redigeret af Claes Kastholm Hansen.  Gyldendal, 1983.  282 sider

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
05959128
ISBN
9788702230536
Antal sider
282

Brugernes anmeldelser

1 anmeldelse
Log ind for at skrive kommentarer
man, 20/01/2014 - 11:50

Hej

Jeg har forgæves søgt på titlen "Reportager" af Herman Bang på forlaget  Gyldendal, men der dukker ingen resultater op. Måske er det ikke titlen på Herman Bangs samling ??????

Jeg har brug for vejledning.

Mvh

Inger Perdesen, Tingstrup Skole

Thorstedvej 21

7700 Thisted

tlf:  99 17 34 65 (biblioteket)

        99 17 34 55  (kontoret)