Ved Vejen

Klassiker om mistet livsmod og ulykkelig kærlighed, men Bang forstod også at tegne et portræt af livets lyse sider og var ikke uden humor.

Unge Katinka Bai bliver planmæssigt gift med stationsforstanderen i den lille by, men trods tilsyneladende lykke drages hun mod husvennen Huus. Det nærmer sig et forhold, men da han brat rejser, sygner hun helt hen.

Det er en tragisk fortælling i Herman Bangs vanlige stil: Man plumper brat ned i handlingen uden forklaringer og andre dikkedarer. Ud fra forfatterens rolle som iagttager, må man langsomt selv spinde handlingstråde og forklaringer, men det virker helt effektivt efter hensigten, og giver en helt anderledes måde at være midt i historien på.

Stationsforstander Bais hjem er samlingspunkt for megen af den lokale selskabelighed, og Katinka er meget vellidt og er den perfekte værtinde. Hun kerer sig om sine medmennesker og bliver en slags sjælesørger for mange af veninderne. Huus er derimod den stille type, men det bliver mere og mere tydeligt, at deres venskab for begge udvikler sig i en farlig retning.

Stationsforstanderen aner dog ikke uråd, men ynder tværtimod at underholde sine mandlige venner med sin teori om, at Huus overhovedet ikke har sans for kvinder. Men Bais vulgære livsglæde ligger for langt fra Katinkas selvudslettende, stille og følsomme natur til, at ægteskabet kan være lykkeligt. Katinka vælger dog at følge konventionerne og blive hos sin mand. Huus rejser, og derefter sygner Katinka hen og dør. Ved hendes kiste afsynges bryllupssalmen, som hun selv har ønsket.

Romanen er et lille kunststykke, der med sin fragmentariske stil bevirker, at man føler, man er til stede midt i historien. Som en usynlig iagttager bliver man lukket ind i de skæbner, Herman Bang har skabt og får lov til at følge dem igennem en periode af deres liv.

Der bliver ikke givet nogen forklaringer - kun beskrivelser, og handlingen bindes ikke sammen af nogen overordnet fortæller. Alle personerne får gennem deres tale og handlinger lov til at definere sig selv og omgivelserne. Dette er gjort så mesterligt, at selvom der nogle steder ikke angives, hvem der taler, er man ikke i tvivl – det kan afkodes ud fra replikkerne.

Katinka Bai er måske ikke en heltinde efter nutidens stærke, individualistiske kvinders smag, men det er umuligt ikke at leve sig ind i hendes situation og føle med hende.

Romanen kommer til at stå som et monument over en stille eksistens, der er for vag og konventionel til at gribe livet, men alligevel er så levende som et produkt af en forfatters fantasi kan være! Bogen udkom første gang i 1886 som en del af 'Stille Eksistenser', der også rummede novellen 'Hendes Højhed'. Den er starten på Bangs produktive glansperiode, der blandt andet også gav os 'Stuk' og 'Tine'.

Herman Bang levede fra 1857 til 1912 og regnes for en af tidens betydeligste impressionister og var ved siden af forfatterskabet en meget velskrivende journalist og en benyttet foredragsholder.