Forfatter
Iben Albinus
Iben Albinus udgav i 2021 romanen ’Damaskus’, og med dén åbnede vejen sig som skønlitterær forfatter.
Iben Albinus (f. 1972) er uddannet cand.mag. i Engelsk og Æstetik og Kultur og har arbejdet som lektor på Syddansk Universitet. Hun har været medskaber på flere danske tv-serier og journalist på Berlingske, indtil hun i 2021 sprang ud som romanforfatter med Damaskus. Albinus har tidligere udgivet fagbøger, bl.a. ’Da Sex and the City ændrede verden’ (2010).
På trods af at 'Damaskus' er Albinus’ første roman, virker hun ikke som en nybegynder i det litterære felt. En utrolig mængde videnindsamling er gået forud for romanen og har været medvirkende til, at bogen læses med stor overbevisning og indlevelse. Vi følger Sigrid, der er spion for Forsvarets Efterretningstjeneste og er rejst til Syrien for at hjælpe en svensk virksomhed, imens det arabiske forår banker på døren. I Syrien genfinder Sigrid ungdomsveninden Reem, men venskabet sættes på hård prøve, fordi Reem er på regeringens side. ’Damaskus’ er en spændingsroman, der beskriver Syriens brutale regime, og en rørende fortælling om venskab, loyalitet og svigt.
Iben Albinus var nomineret til Læsernes Bogpris 2022:
Foto: Tine Harden