Anmeldelse
Sommertid af Ida Jessen
- Log ind for at skrive kommentarer
"Sommertid" er en stilfærdig historie om tre generationer, far, datter og barnebarn, som bor sammen i Kaptajnens Hus i 60'erne og 70'erne.
Leo er pensioneret, går derhjemme og tager sig af havedyrkning, radiolytning og pasning af barnebarnet Dorrit, og indimellem spiller han jazzmusik i et lille orkester. Christa, datteren, passer sit job som underviser på en kostskole og sine kærlighedsaffærer, og Dorrit passer sig selv. Hun er en indesluttet pige, som ikke er vant til andre børn, og må døje med mobning i skolen. Hun inddrager ikke familien i sine vanskeligheder, men hjælpes efterhånden til at tro på sig selv og sin ret til at blive ordentligt behandlet, da hun bliver venner med drengen Jacob.
De er alle tre lidt skæve eksistenser, men en vis ukuelighed sætter dem i stand til at klare sig igennem, og som Leo siger til Christa: "Dybest set er livsglæde og modstandskraft jo en viljessag. ... ingen har nogensinde gjort sig fortjent til glæde. Du skal selv række ud efter den, helt derud, hvor du bliver øm i kroppen."
Gyldendal, 1999 - 227 sider
Andreas Kommode - 1. februar 2000
- Log ind for at skrive kommentarer
"Sommertid" er en stilfærdig historie om tre generationer, far, datter og barnebarn, som bor sammen i Kaptajnens Hus i 60'erne og 70'erne.
Leo er pensioneret, går derhjemme og tager sig af havedyrkning, radiolytning og pasning af barnebarnet Dorrit, og indimellem spiller han jazzmusik i et lille orkester. Christa, datteren, passer sit job som underviser på en kostskole og sine kærlighedsaffærer, og Dorrit passer sig selv. Hun er en indesluttet pige, som ikke er vant til andre børn, og må døje med mobning i skolen. Hun inddrager ikke familien i sine vanskeligheder, men hjælpes efterhånden til at tro på sig selv og sin ret til at blive ordentligt behandlet, da hun bliver venner med drengen Jacob.
De er alle tre lidt skæve eksistenser, men en vis ukuelighed sætter dem i stand til at klare sig igennem, og som Leo siger til Christa: "Dybest set er livsglæde og modstandskraft jo en viljessag. ... ingen har nogensinde gjort sig fortjent til glæde. Du skal selv række ud efter den, helt derud, hvor du bliver øm i kroppen."
Gyldendal, 1999 - 227 sider
Andreas Kommode - 1. februar 2000
Kommentarer