Børnene af Ida Jessen

Ida Jessens psykologiske realisme slår endnu engang alt. Fantastisk roman!

Har du savnet Hvium og Ida Jessens fabelagtige romankunst lige så meget som jeg? Så glæd dig!

Vi befinder os nemlig endnu engang i Hvium i denne selvstændige fortsættelse af romanerne ’Den der lyver’ og ’Det første jeg tænker på’.

Denne gang får vi hele beskrivelsen af, hvad der skete dengang præstens søn Gustav blev dræbt af en flugtbilist. Vi får at vide, hvem der kørte flugtbilen, og hvad der videre hændte vedkommende.

Vi hører også mere om Brogård og Ragnas og Paulis mislykkede ægteskab. Og vi hører om Manne, der passede præstens børn i ’Det første jeg tænker på’. I det hele taget bliver der bundet mange ender på Hvium-historien i Ida Jessens nye roman.

Men ellers handler ’Børnene’ mest om Solvej, der ved romanens start netop er flyttet til Hvium fra Hillerød. Solvej forlod året før sin mand og sin lille datter Christiane pga. en forelskelse. Eller det vil sige, Solvejs mand Morten opdagede Solvejs sidespring og smed hende ud. Nu er Solvej flyttet efter Christiane og Morten og Mortens nye kæreste til Hvium.

For sundhedsplejersken Solvej er bunden nået. Hun har ingen job, ingen penge, ingen ret til at se sin datter andet end hver anden weekend. Hun bliver mødt med mistro i den lille by. Faktisk er der kun et menneske, der er venlig imod hende. Men Søren Martinsen er nok venlig og hjælpsom, men han er også brutal og underligt afstumpet. Og hvad er der med hans ægteskab?

Romanen foregår 1992 – 2008, og få kan som Ida Jessen skildre de psykologiske spil, der foregår imellem mennesker. Både imellem kvinde og mand og imellem forældre og børn. For kan Christiane nogen sinde tilgive sin mor, at hun forlod hende, da hun var lille? Kan hun nogensinde komme over det svigt? Og vil hun? Og kan hun gøre det bedre selv?

Ida Jessen er simpelthen en af Danmarks absolut bedste forfattere. Sådan er det bare! Og hvis vi her på Litteratursiden uddelte stjerner eller hjerter, ville hun få alle mine!