Ramt af ingenting af Ida Jessen

Fin og tankevækkende lille fortælling om en kvinde, der forsøger komme op til overfladen og at finde tilbage til sig selv efter et afsluttet kærlighedsforhold.

Jeg er vild med Ida Jessens forfatterskab, og jeg har nok aldrig læst en bog, der rørte så dybt som Børnene. Nu har Ida Jessen skrevet en ganske lille ”glemmebog”. Det er ikke en roman, det er ikke noveller, det er ikke lyrik og det er ikke essays. Men det er en dejlig bog!

I noget der ligner dagbogsoptegnelser fortæller den modne kvinde om den smertelige periode efter et kærlighedsforholds ophør. Hun fortæller med den sorg, smerte, vrede og bitterhed, som man har lov til at have på et sådant tidspunkt, men hun fortæller også med en vis fremadskuen og en god portion humor. Det er fortællingen om to personer, der i bund og grund var så forskellige, at forholdet ikke kunne bære. 

 Den bitterhed og afmagt, hun føler i situationen udtrykkes glimrende i følgende afsnit:
 ”Hvad er der at vide om bitterhed? Den giver ingenting, den tager ens stolthed, ens identitet, ens øvrige trang. Den er en last. Men jeg kan være bitter, kan jeg. Jeg råber til dig: Du har ædt mine år og min glæde, min tro og mit håb og min kærlighed og gylpet mig op. Bøvset mig op, har du. Jeg er ikke andet end gammel tygget mad”

Ida Jessen tager som så mange gange før fat i tilværelsen, der hvor den gør rigtig ondt og er ved at smuldre mellem hænderne på hovedpersonerne. Hun lægger ingen distance til denne smerte, men beskriver den, som om den var hendes egen.

Ud over den ulykkelige og bitre kvinde beskriver Ida Jessen også den anden kvinde, nemlig den handlekraftige kvinde, der er startet på en ny tilværelse, har købt sig et gammelt hus og helt lavpraktisk er taget fat på træfældning og oprydning sammen med naboen. En kvinde, der tør at se sig selv i øjnene, som finder et mod i sig selv, der ikke fandtes før, og som er i stand til at se på sig selv og sit forhold udefra..

Ida Jessen kalder sin bog for 'Ramt af ingenting – En glemmebog'. Det er måske sådan hun håber og tror, at hovedpersonen kommer til at betragte fortiden.