Efter solnedgang af Stephen King

Jeg er stor Stephen King fan, så jeg står altid klar, når der kommer en ny bog fra hans hånd, denne gang novellesamlingen “Efter solnedgang” som hovedsageligt består af nye noveller, enkelte har dog tidligere været trykt i blade eller antologier.

I sit forord skriver King hvordan noveller altid har været en glæde for ham. Før han kunne leve fuldtids af at skrive, skaffede de familien de ekstra penge, der var nødvendige, og han tænkte aldrig over, hvordan han skulle skrive dem. Men efterhånden som han blev mere etableret som forfatter, opdagede han en dag, at han ikke længere kunne skrive noveller. Så da han blev bedt om at være gæste-redaktør på serien “Best American Short Stories”, sagde han straks ja i håb om at genfinde evnen til at skrive noveller. Det lykkedes og kort efter skrev han “Willa”, som er første novelle her i samlingen.

Generelt virker novellerne i "Efter solnedgang" mere “voksne” og går ikke efter at skræmme på samme måde som tidligere. De er mere lavmælte og underspillede, men stadig velskrevne og stadig fascinerende.

Blandt mine favoritter er “Willa”. Historien handler om det unge par, David og Willa, som sammen med en række andre passagerer venter på en togstation på en forbindelse videre frem. Pludselig opdager David, at Willa ikke er der, og han tager ind til byen for at lede efter hende. Men hun beder ham se, hvad der er lige for næsen af ham.

"Willa" er en anderledes kærlighedshistorie med en fin stemning og et godt idégrundlag, og jeg synes, den beskriver novellernes generelle stil meget godt.

En anden favorit er “En to tre løb”, som mindede mig lidt om "Geralds farlige leg". Her er også en stærk kvindefigur, som må kæmpe mod dårlige odds.

Emmy og Henry har mistet deres lille datter. Sorgen får dem til at glide fra hinanden, og en dag løber Emmy bogstaveligt talt hjemmefra under et skænderi. Hun tager til sin fars hytte på Vermillon Key, og her bruger hun tiden på at løbe og læse billige kriminalromaner, mens hendes hjerte langsomt heler sig selv. En dag opdager hun en anden beboer på øen, og i hans bagagerum ser hun liget af en ung pige. Før hun kan reagere, er hun bundet i hans køkken, hvor hun kan vente på at blive hans næste offer. Men Emmy nægter at give op.

Den sidste novelle jeg vil fremhæve er “De ting de efterlod”. Novellen er inspireret af terrorangrebet d. 11. september, og handler om en mand, som overlevede, mens alle de andre på hans kontor døde. Nu knap et år efter begynder der at dukke ting op i hans lejlighed. Ting som alle stammer fra hans kollegaer, men som ikke burde eksisterer mere.

Det er tydeligt at mærke, at Stephen King blev dybt berørt af 11. september, og han har skrevet en flot novelle om den skyld, som de overlevende lider under. Skyld over at de klarede den, når så mange venner og kollegaer mistede livet.

Jeg læste “Efter solnedgang” hurtigt og med glæde, selvom det er en lidt anden slags historier, end King tidligere har skrevet. Flere af novellerne kredser om problemer, som dukker op, når man er midaldrende, og det er måske grunden til, at de er mere afdæmpede. Det gør dog ikke spor, for King er en gudsbenådet fortæller, og "Efter solnedgang" er velskrevet og absolut anbefalelsesværdig.