Sammen med bibliotekerne og DR vil Litteratursiden styrke læseglæden hos danskerne. Det sker gennem samarbejdet 'Med andres ord', som byder på et tv-program, et interaktivt bogkort og en citatkonkurrence.
Danskernes yndlingscitat
Knap 30.000 deltog i afstemningen om danskernes yndlingscitat og vinderen blev citatet fra Astrid Lindgrens 'Brødrene Løvehjerte' (1973): "Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort!"
Citatet, der var ét af de ni juryudvalgte citater, fik hele 63 procent af de i alt 28.623 stemmer. Juryen der har udvalgt de bedste ni citater består af forfatter Hella Joof, DR-vært Lotte Friis og Danmarks Biblioteksforenings direktør, Michel Steen-Hansen.
De store forfattere
Med Mick Øgendahl som guide åbner DR dørene til bøgernes verden med endnu en sæson af programserien 'Øgendahl og de store forfattere'. I programmerne vil han undersøge, hvem seks af de store danske forfattere egentlig var, og hvorfor netop de blev berømte. Programmet 'Øgendahl og de store forfattere' har premiere på DR1 tirsdag den 27. august kl 20.30.
I Litteratursidens forfatterportrætter kan du læse mere om de seks forfattere, der vil være i fokus på DR i følgende rækkefølge:
Leonora Christina Ulfeldt
Henrik Pontoppidan
Michael Strunge
Karin Michaëlis
Jeppe Aakjær
Halfdan Rasmussen
DR har lavet en digital feauture, Bøgernes Danmarkskort, hvor man kan gå på opdagelse i Danmark gennem vores litteratur.
Kommentarer