Første Verdenskrig er en af de vigtigste skillelinjer for at forstå både Europas og hele verdens historie. Den Store Krig forandrede ikke kun det geografiske landkort, men også vores verdenssyn, værdier og drømme.
Første Verdenskrig er blevet betegnet som den europæiske ur-katastrofe, der medførte enorme menneskelig tab og et farvel til den bestående orden. Det gamle Europa med de store traditionsstyrede imperier blev erstattet af nye, selvstændige nationer. Første Verdenskrig var med andre ord overgangen til den nye, moderne verden og havde stor betydning for udviklingen og de store fremskridt, som skete i løbet af det 20. århundrede.
Første Verdenskrig gav anledning til store mængder krigslitteratur, dels pga. krigens store betydning og apokalyptiske karakter og dels pga. de mange intellektuelle, der deltog i krigen, både allerede etablerede forfattere og kommende forfattere. Krigens skelsættende karakter gjorde den uundgåelig at skrive om.
Der var to opfattelser af krigen, som også i høj grad kom til udtryk rent litterært.På den ene side var der krigsbegejstringen, der måske bedst udtrykkes i Ernst Jüngers roman I Stålstormen, hvor fortælleren nøgternt og usentimentalt beskriver oplevelsen og glæden ved at gå i krig. På den anden side Erich Maria Remarques Intet nyt fra vestfronten, der er en typisk antikrigsroman - en mørk skildring af livet i skyttegravene og af en af krigens største omkostninger, nemlig, hvordan en hel generations ungdom går tabt og ødelægges.Også Jacques Tardi har med sin helt særlige streg skildret soldaternes skæbne i tegneserierne Skyttegravskrigen og Soldat Varlot, der på hver sin måde skildrer det barske soldaterliv og på en helt særlig måde fremhæver krigens rædsler.
Soldaterne vendte hjem stærkt påvirkede af deres oplevelser under krigen, som de ikke kunne berette om til nogen. Et nyt fænomen som var en af de grimme følger af krigen var det såkaldte granatchok, i dag bedre kendt som PTSD, der prægede hverdagen efter krigen. Kønsrollerne blev vendt op og ned, under krigen havde kvinderne klaret sig uden mænd, og med deres hjemvenden fik de ikke deres gamle mand tilbage, men for manges vedkommende en traumatiseret, skadet ægtemand. Den nye mand, antihelten, var stærkt svækket. Disse forhold behandles for eksempel i Pat Barkers trilogi Regeneration samt i Virginia Woolfs Mrs. Dalloway.
Men krigen havde ikke kun betydning for soldaternes skæbne og tilværelse efter krigen, krigen påvirkede hele samfundet, både de der var på sidelinjen til krigshandlingerne, læger, sygeplejersker, nødhjælpsarbejdere m.fl. Krigen blev også i høj grad kæmpet på hjemmefronten. Dette skildres bl.a. i Farvel til våbnene af Ernest Hemingway samt i Ken Folletts Giganternes fald, der er første bind i 'Century Trilogien', der skildrere det 20. århundredes historie.
En række fagbøger fortæller historien om Første Verdenskrig gennem breve, dagbøger og erindringer, bl.a. Krestens breve og dagbøger: en dansker på vestfronten i Første Verdenskrig der beretter om sønderjyden Kresten Andresen, der var en blandt mange dansksindede soldater der gjorde tjeneste i den tyske hær. Peter Englunds Kampens skønhed og gru: første verdenskrig i 212 korte kapitler tager også udgangspunkt i personlige beretninger, her 19 unge mennesker, der fortæller, hvordan de oplevede krigen på forskellige steder og med forskellige udgangspunkter. Hvor Krestens beretning går mere på krigens vilkår og forhold til kammerater og overordnede, så har Englunds bog fokus på krigens hverdag, tabet af ungdom, illusioner, håb og liv.
En lidt bredere introduktion til Første Verdenskrig giver Adam Hochschilds Aldrig mere krig: loyalitet og modstand 1914-1918, der fortæller om krigens forløb, den kulturelle samtid og det moralske kollaps, som krigen medførte. Første Verdenskrig af Hew Strachan giver et bredt overblik over, hvad der satte gang i Første Verdenskrig, og hvordan den udviklede sig fra at være europæisk til at blive global.
Kommentarer