Skyttegravskrigen

Tardi er nok mest kendt for sine historier om Adeles ekstraordinære bedrifter, men i et par tegneserier har han også på mesterlig vis skildret Første Verdenskrig og dens rædsler.

Denne tegneserie er Tardis detaljerede og grusomme beretning om Første Verdenskrig fra 1914 til 1918. Han fortæller ikke om krigen fra start til slut eller anlægger et overordnet historisk overblik. Det er ikke årsagerne eller de enkelte slag, der har været hans ærinde, men derimod skildringen af krigen set med den almindelige soldats øjne. Eftersom han er franskmand, er det naturligvis den franske soldat, der episodevis er i centrum, men historierne og begivenhederne kunne i virkeligheden også gælde for en hvilken som helst soldat.

Selvom historierne er fiktion, kan denne tegneserie sagtens ses som repræsentant for tusinder af lignende skæbner. Det er krigens brutalitet, meningsløshed, tilfældighed og håbløshed, der bliver fremstillet. Det er skildringen af helt almindelige mennesker, der langt hen ad vejen har bevaret deres menneskelighed, men som bare ikke har mulighed for at bryde ud af et helt umenneskeligt system. Og overfor desertørerne, og det gælder faktisk flere af personerne i albummet, var der ingen nåde. De ender uden undtagelse deres dage foran en henrettelsespeloton.

Skyttegravskrigen har snart tyve år på bagen, men er med 100-året for Første Verdenskrig igen blevet aktuel. Tardis skildring regnes efterhånden som en klassiker på området på linje med for eksempel Remarques Intet nyt fra Vestfronten.

Tardi er en af den slags tegnere, som man så at sige elsker at hade. Mange kan simpelthen ikke fordrage hans ”grimme” tegninger, mens andre betragter hans stil som den ultimative kunst.

Meningerne er delte, men i hvert fald kan man sige, at han formår at fortælle en historie, og at hans tegninger altid på forunderlig vis understøtter teksten. Hans sort/hvide tegninger, som i hvert fald får undertegnede til af tænke på Edward Munchs Skriget, er i denne udgivelse noget mere dystre og skrækindjagende end sædvanlig, men selvfølgelig perfekt til denne skildring af en grusom krig. Selvom tegneserien ikke er nem at gå til og indimellem bliver lige lovlig dyster, så er det stadig god underholdning.