Bog

Langtfra forbi

Af (
2002
)

Anmeldelse

Langtfra forbi af Sheila O'Flanagan

29 apr.05

'Langtfra forbi' er en varm og velfortalt irsk underholdningsroman om Gemma, David og Orla, om skilsmisse – og nye relationer.

Gemma er efter egen beslutning blevet skilt fra David, for hvem livets omdrejningspunkt er arbejde, arbejde og mere arbejde. Hun har et godt og velfungerende liv som alenemor – og frisør – lige indtil David gifter sig igen med en væsentlig yngre og smartere model, Orla, der er lige så karrierefikseret som David. Og det slår gnister!

Det er en fortælling om alle de følelser en skilsmisse, nye ægteskaber, børn, eks’er og nye kærester kan udløse: had, raseri, kærlighed, ønsker og håb. Men også venskab og forsoning.

Og det ender godt – som det jo skal i den slags romaner!

Den geografiske ramme er Irland, Dublin.

'Langtfra forbi' er Sheila O’Flanagans første roman på dansk. Den udkom i 2002, men siden er udkommet 'Elsker – elsker ikke', og der kan være flere på vej. I Irland er i hvert fald udkommet en række af hendes underholdende og letlæste romaner.

Kan du lide at læse Maeve Binchy, Joanna Trollope eller Judith Lennox, vil Sheila O’Flanagan være et godt bud.

En vellykket underholdningsroman i en elsket og vellykket irsk/engelsk tradition.


Oversat fra engelsk af Inger Vedersø. Cicero, 2002. 423 sider

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Faustnummer
24258831
ISBN
9788777145056
Antal sider
422

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer