Hans Hertel

Hans Hertel (1939-2023) var Danmarks første professor i nordisk litteratur med særligt henblik på litteratursociologi i 1980. Han var redaktør af forskellige litterære værkserier og udgav en række bøger om litteratursociologi, kulturpolitik og forlagsforhold.

Hans Hertel blev født den 22. januar 1939 på Frederiksberg. Hans interesse for litteratur startede tidligt – de første anmeldelser fra hans hånd er således fra midt i 50’erne. Hans studieretning lå derfor lige for: sammenlignende litteraturhistorie, og han blev mag.art fra Københavns Universitet i 1966.

Samtidig fungerede han som anmelder ved Aktuelt (fra 1964), Information (fra 1966 under signaturen ’Mr. Henderson’), samt ikke mindst ved Politiken, hvor han over de seneste fire årtier (fra 1988-) leverede talrige anmeldelser, klummer og portrætter.  I 1980 var han blevet Danmarks første professor i nordisk litteratur med særligt henblik på litteratursociologi, og igen fast tilknyttet universitetet (1980-2009).

Hertels akademiske produktion indledtes i 1969 som redaktør af ’Værkserien’ om danske litterære hovedværker (1969-77), efterfulgt af ’Moderne verdenslitteratur’ (1970-73). Men ikke mindst markerede han allerede i 1972 starten på sin livslange litteratursociologiske forskningsindsats med bogen ’Det litterære system i Danmark’, efterfulgt af værkserien ’Litteratur og samfund’ (1972-79). Det var i det litteratursociologiske studie af samspillet mellem samfundets liv i litteraturen og litteraturens liv i samfundet, at Hans Hertel fik sin store betydning for dansk litteratur, i en fortsættelse af arven fra forgængerne - fra Georg Brandes til Sven Møller Kristensen – og det med en uovertruffen og ikke mindst humoristisk tilgang, der gør ham så absolut en fornøjelse af læse. Så hvis man synes, at dette lyder tørt - så kan man godt tro om igen.


Hertels produktivitet er da retrospektivt også af nærmest overvældende karakter:
Fra forskningen i sit professorat og gæsteforelæsningerne ved danske og udenlandske universiteter, til 60'ernes oversættelser skøn- og faglitteratur (F. Scott Fitzgerald, Nathanael West og Mary McCarthy) over erindringsessays, biografier og biografinoter (Georg Brandes, Johan Ludvig Heiberg, Karen Blixen, Tage Skou-Hansen, Bo Bojesen, m.fl.) til redaktørrollen på en lang række samleværker om litteratur- og kulturhistorie, litteratursociologi, kulturpolitik og forlagsforhold.

Blandt de største værker han redigerede skal nævnes Gyldendals ’Verdens litteraturhistorie’ (7 bind, 1985-95) og 2-bindsværket ’Tilbageblik på 30'erne. Litteratur, teater og kulturdebat 1930-39’ (1967). Helt naturligt var Hertel tilmed en utrættelig ’bannerfører’ for 60ernes nyrealisme, for Tage Skou-Hansen, Anders Bodelsen, Christian Kampmann - og specielt vennen Henrik Stangerup, hvis sidste bog ’At skrive eller dø’ blev udgivet af Hertel i samarbejde med Hans Henrik Schwab fra Lindhardt og Ringhof, efterfulgt af genudgivelsen af Stangerups samlede forfatterskab.

I de sene år gjorde han sig vedblivende bemærket. I 2012 udgav han baseret på en række nye arkivfund både den ultimative PH – en biografi og debatbogen ’Poul Henningsen dengang og nu’, hvilket i 2013 indbragte ham H.O Lange-prisen af Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gads Fond for fremragende formidling af forskning. ’PH – en biografi’ var desuden nomineret til Årets historiske bog samme år. I samarbejde med Lindhardt og Ringhof blev det i 2013-14 til udgivelsen af novelleudvalg af hhv. F. Scott Fitzgerald og Knud Holst. Med sin sidste bog ’Det moderne gennembrud’ afsluttede han i 2022 på fornem vis sin livslange indsats med fornyet fokus på et af sine kerneområder.


Men hvor skal man så starte, i dette enorme værk?
Jeg vil foreslå, at man kan begynde med Spotlight. Historier om kendte og ukendte bøger fra 2021, hvor Hans Hertel på særdeles dreven vis kombinerer forfatterhistorie, boghistorie, forlagshistorie og oversættelsernes historie – og i øvrigt langt om længe afslører sine yndlingsforfattere: Georges Simenon, Primo Levi, Karen Blixen, Graham Greene, Alberto Moravia og Philip Roth.

Vores anmelder skrev om bogen: "Man er ikke i tvivl om hans samfundsengagement og vigtigheden af at formidle sin viden. Han mestrer til fulde essaygenren: fagligheden, det ræsonnerende perspektiv altid med et personligt islæt. Så fordyb jer i kitsch og klassikere, bøgers betydning og de mange forunderlige og ofte også ulykkelige forfatterskæbner."

Hans Hertel modtog udover H.O Lange-prisen også en lang række andre priser igennem årene – Forening for Forlagsfolks pris 1973, Georg Brandes-prisen 1985, Forening for Boghåndværks ærespris 1993, Dansk Forfatterforenings faglitterære pris 1995, Søren Gyldendal Prisen 1996, Det danske Akademis Hvass-pris 1999 og Publicistprisen 2005.

Oprindeligt skrevet af Jørgen Gram Christensen, Vejle Bibliotekerne.