Zornig - vrede er mit mellemnavn

En stærk og personlig fortælling om en mønsterbryder, der blev børnenes og de svagestes forkæmper.

Da Lisbeth Zornig Andersen bliver født, er det ikke til et privilegeret liv. Lisbeth fødes som den yngste og eneste pige ind i en familie, der lever i Danmarks laveste rangklasse. Moderen er alkoholiker, faderen forlader dem og snart bor Lisbeths mor sammen med en ny mand. Hverdagene er præget af druk, tæsk, psykisk terror, misrøgt og seksuelt misbrug. En turbulent tilværelse er startet for Lisbet.

Op igennem sin opvækst bliver Lisbeth kastet rundt i et system, der fejler gang på gang. Hun kommer i perioder på børnehjem, men snart er hun hjemme igen. På et tidspunkt kommer hun i familiepleje hos en af sine lærere, hvor hun for første gang oplever kærlighed og omsorg, men dette varer kun kort, da moderen ikke vil acceptere det. Livet ændrer sig dog til det bedre, da Lisbet kommer på husholdningsskole, og herfra begynder det at gå fremad.

For Lisbeth er stærk, hun er begavet og på trods af at hun gør oprør, klarer hun sig godt i skolen. Lisbet er godt på vej til at blive mønsterbryder, og til at begynde et liv helt anderledes end det, der lå i hendes kort fra starten.

I dag er der ikke mange danskere, der ikke ved, hvem Lisbeth Zornig Andersen er. I forbindelse med bogens udgivelse sendte DR dokumentaren ”Min barndom i helvede”, hvor Lisbeth optrævler sin barndom og ungdom, og konfronterer de mennesker, der var omkring hende dengang. Et program som bragte sindene i kog hos den danske befolkning.

Lisbeth Zornig Andersen er i dag blevet en rollemodel, der har valgt at bruge sin ulykkelige baggrund til noget positivt. Hun har været formand for Børnerådet, men har i dag helliget sig arbejdet for de udsatte børn og unge, via sit firma ”Huset Zornig”.

Det er sjældent, at en beretning har rørt mig så meget som Lisbeth Zornigs. Bogen er skrevet nøgternt og uden at dømme, og ofte er det set ud fra et barns betragtninger. Hun konstaterer mere end hun bebrejder, og alligevel går hendes historie lige i hjertet.

Der er desværre mange familier som Lisbeths i Danmark også i dag. I medierne hører vi f.eks. om Brønderslev-sagen og Rebild-sagen, og hver gang kan man græmmes over, at disse ting foregår. At Lisbeth Zornig har valgt at stå frem og fortælle sin historie åbent og til hele Danmarks befolkning, har haft en stor og positiv effekt. Flere er blevet opmærksomme på, at det ikke må ske, at de danske kommuner skal være mere handlekraftige og at den almindelige dansker ikke skal lukke øjnene for, hvad der foregår i andre familier.

En gribende fortælling om en mor der ikke er i stand til at tage sig af sine børn, om et system der fejler igen og igen, men også om et ualmindelig stærkt menneske, som ved at bryde et mønster har fået sat større fokus på de udsatte og svageste i samfundet.