Vidunderbarn

Vidunderligt portræt af barndomslandet set med norske øjne.

’Vidunderbarn’ udkom sidste i år i Norge til store og velfortjente roser. Roy Jacobsens bog tager sit afsæt i de unge 1960’ere. Der sker store ting ude i verden: Berlinmuren bliver bygget; John F. Kennedy sætter sit præg som USA’s præsident og russerne foretager de første rumflyvninger.

I Norge er den socialdemokratiske velfærdsstat så småt på vej. ’Vidunderbarn’ fortæller historien om Finn der lever sammen med sin mor i lejlighed i Oslo. Pengene er små for den lille familie, og Finns mor må derfor leje et værelse ud i lejligheden.

En ulykke kommer dog sjældent alene. En dag står Linda på dørmåtten, seks år og alene ankommet med bussen. Linda er datter af Finns nu afdøde far og halvsøster til Finn. Hun er bestemt ikke som de andre børn, men Finn tager hende til sig og forsvarer hende uden tøven i nabolaget.

Den nye lejer, Kristian, og Linda vender i den grad op og ned på tilværelsen for Finn og hans mor. Det er ikke lige let for den lille familie, og der dukker da også overraskelser op undervejs. Tilværelsen i det lille arbejderklassesamfund er fortællingen om barndommens tryghed og mod, og beskrivelsen af de udfordringer der kommer, når den trues, rammer lige i plet.

Roy Jacobsens vemodige og meget velskrevne bog er et tilbageblik på en tid og en generation, der ikke er længere væk, end vi stadig kan fornemme den.

’Vidunderbarn’ er med andre ord en smuk og dejlig hyldest til barndommens styrke og kærlighed. Historien om Finn og hans lille familie fra en forstad i Oslo er eviggyldig og skal i den grad anbefales.