Skandar og fantomrytteren

Skandar er nu på andet år i uddannelsen til enhjørningerytter i Steadmans forrygende fantasyserie.

Hvis du troede, at enhjørninger er blide perlemorsfarvede væsner, der kun spiser lyserøde blomster, tager du fejl! Enhjørningerne på Øen lever af kød, og det er kun båndet til deres rytter der gør, at de ikke dræber eleverne. ’De vilde enhjørninger’ er endnu farligere, men Skandar og hans enhjørning Scoundrel’s Luck kæmper hårdt for at hjælpe dem, da flere og flere af de udødelige væsner findes dræbt.

Indtil for et år siden, boede Skandar sammen med sin far og ældre søster Kenna i England. Både Skandars og Kennas største drøm var at bestå optagelsesprøven, der giver adgang til det sagnomspundne sted ’Øen’, hvor man får sin helt egen enhjørning. Det lykkedes for Skandar at komme afsted, men desværre ikke for Kenna. På sit andet år på Øen bor Skandar i en trætophytte sammen med sin gruppe bestående af Mitch, Bobby og Flo. Alle eleverne på Øen hører sammen med et af de fire elementer jord, ild, luft og vand, og Skandar har desuden forbindelse til det frygtede åndemaner-element, hvilket får mange af de andre elever til at undgå ham.

Da der begynder at dukke døde vilde enhjørninger op, er der en del af eleverne, der tror at det er Skandar, som dræber dem med sin evne. Men Skandar har en formodning om, at det er hans mor, en åndeudøver kaldet ’Væveren’, som ikke tidligere har holdt sig tilbage fra at dræbe uskyldige. Samtidig er Kenna, uden Skandars vidende, ankommet til Øen, hvor hun er blevet lovet at blive enhjørningerytter, men hun opdager, at det ikke er gratis.

Skandars venner står over for individuelle udfordringer, og Skandar selv bliver besat af at afsløre sandheden om sin søster, samt hjælpe hende med at binde sig til den vilde enhjørning, der skulle være hendes livslange partner. En yderligere komplikation støder til, da nogle ryttere bliver overvundet af blodtørst, og også dette får Skandar skylden for.

Karaktererne er langt mere komplekse og nuancerede end i seriens første bind, hvilket gør historien langt bedre. Vi får også et meget større indblik i politikken på Øen, samt hvorledes Øens strukturer er opbygget i denne bog, hvilket også styrker den samlede læseoplevelse. Jeg er stadig vild med de blodtørstige enhjørninger, og elsker chok-effekten som deres opførsel giver mig. Et brag af en fantasyroman!