Dødsfælden Dannevirke

Grundigt historieværk om Dannevirke nyfortolker de dramatiske kampe i krigens første uge og fuldender det samlede billede af 1864.

Tom Buk-Swienty fik interessen for 1864 til at leve igen med sine fremragende bøger om krigsbegivenhederne ved Dybbøl og Als. Sidste år var det som bekendt 150 år siden, og Claes Johansen har skrevet et læseværdigt værk om Dannevirke, som i sin dokumentariske form minder om Buk-Swientys værker. Krigsromantik og heltedyrkelse er langt væk til fordel for en realisme præget af kaos og ufattelig menneskelig lidelse.

Dannevirke ligger, hvor Jylland begynder, bestod af 14 km skanser og var på daværende tidspunkt omgærdet af en nationalromantisk forestilling om uindtagelighed. Svagheden var, at de sumpe og fjordarme, som lå på begge sider, frøs til is, så Preusserne og Østrigerne blot kunne gå udenom. 40.000 danske soldater fik ordre til at rømme Dannevirke, og det lammede i høj grad moralen hos den menige soldat, og fik samtidig politikere og befolkningen til at råbe forræderi.

Fjenden forventede et kort forløb på tre-fire dage, men især kampen ved Mysunde, som i eftertiden er blevet undervurderet, reddede ifølge Claes Johansen den danske hær, så tilbagetoget i det hele taget var muligt. Fjenden opdagede først dagen efter, at den danske hær var stukket af, og en forfølgelse blev sat ind. Det var Østrigerne som indhentede den danske bagtrop ved Sankelmark Sø lidt syd for Flensborg. Nyt kildemateriale har givet Claes Johansen mulighed for at se kampene her med andre øjne og fortolke anderledes end de gængse fortællinger. Man må forundres over hvad den tids mennesker kunne udstå af strabadser; først 40 km. i bidende natkulde på tom mave og fatal mangel på søvn inden de nåede Flensborg, og derefter endnu 40 km inden de nåede til Dybbøl og de hårde bombardementer, som var lige så intense som dem på Vestfronten 50 år senere.

Johansen gør os med ’Dødsfælden Dannevirke’ klogere på mange ting også på det længere perspektiv. Vi kunne ikke bremse den Preussiske militarisme, som i sidste ende kulminerede i det nazistiske vanvid. 

Originally published by Lars Hune, Litteratursiden.