Våben til København

Et af de allerbedste værker om besættelsen. Sammen med de forrige bind i trilogien giver romanen den store historie om krigen, men også den personlige historie om almindelige menneskers dagligdag under den.

"Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller."

Efter at have læst Claes Johansens glimrende bog om besættelsestidens Danmark, er der flere spørgsmål, som dukker op: Hvis jeg havde levet under krigen, var jeg så blevet frihedskæmper? Var det en rigtig beslutning af den danske regering at føre samarbejdspolitik med tyskerne? Kan enhver skyde et andet menneske, hvis denne er stikker?
Det er vel det, som kendetegner god litteratur - evnen til at stille spørgsmål og vække debat.

Tyskerne har arresteret det danske politi, der hersker anarki i de københavnske gader, hvor Schalburgkorpset spreder frygt, og den første danske sabotør er blevet henrettet.

Modstandsbevægelsen har desperat brug for våben i kampen mod tyskerne. Løjtnant Riis bliver en ombejlet herre, da han har stjålet en del maskinpistoler fra hærens depot, mens tid var. Såvel tyskerne som den afsatte danske hær og modstandsbevægelsen presser Riis.

En af hovedpointerne i bogen er nemlig, at Danmark ikke så meget er et land i krig med nazisterne, men mere et land i krig med sig selv. På den ene side er der kommunisterne. På den anden side de modstandsfolk, som støtter det etablerede Danmark. På den tredje, og forkerte, side er der Schalburgkorpset, som håber på tysk sejr i krigen og indsættelse af en nazistisk regering.

Med "Våben til København" afslutter Claes Johansen sin romantrilogi om besættelsen - en periode i Danmarkshistorien, der stadigvæk trækker spor ind i nutiden, og som den dag i dag rejser store eksistentielle spørgsmål. Skal man kun læse ét romanværk om Danmark og 2. Verdenskrig, vil jeg foreslå Claes Johansens romantrilogi.

Forum, 2003. 380 sider. Kr 279,-