Analyse
Skou-Hansen, Tage - De nøgne træer
Tage Skou Hansens roman om sabotagegruppe i besættelsestidens Århus indskriver sig på den danske 50´er-scene som en eksistentialistisk spørgende roman med et samfundsmæssigt engagement.
Tage Skou-Hansen optræder i den nyere danske litteratur som en utroligt udadvendt og engageret forfatter, der arbejder ud fra et samfundsmæssigt engagement og en menneskelig forpligtelse i sine skønlitterære værker. Han deltog som ung i modstandskampen og anvender denne erfaring og de deraf kommende eksistentielle spørgsmål som omdrejningspunkt i sit forfatterskab. I 1950’erne indtog han stillingen som forlagskonsulent, først hos Wivels Forlag siden ved Gyldendal, og var medredaktør af de toneangivende litterære tidsskrifter Hereticas sidste to årgange og Vindrosens første fire årgange. Han debuterede i 1957 med modstands- og kærlighedsromanen De nøgne træer og har siden skrevet adskillige romaner, skuespil og essaysamlinger. Både kritikerne og publikum modtog De nøgne træer overmåde pænt, bl.a. Tom Kristensen var meget imponeret og skrev således i Politiken d. 29.10.1957: ’Enestaaende debut – stor stilist, klar i tanken, ved alt om sprængstof’. Hovedpersonen Holger Mikkelsen fra debutromanen er siden blevet ført videre igennem yderligere seks romaner, blandt andet i Den hårde frugt fra 1977.
De nøgne træer bygger på en novelle, Tage Skou-Hansen skrev tidligere, og som blev publiceret i Heretica i 1953 under titlen Kjeld. Romanen foregår i Århus under besættelsestiden, nærmere bestemt fra december 1943 til oktober 1944, fra træerne er nøgne til de er ved at blive det igen. Romanen fortælles gennem hovedpersonen Holger Mikkelsens synsvinkel og læseren oplever igennem romanen hans udvikling: gennem modstandsarbejdets sabotage, hans kærlighedsaffære med Gerda, konen til modstandsgruppens leder Christian, og hans venskab med barndomsvennen Kjeld. Romanens tematikker bliver båret af tydelige eksistentielle og etiske spændinger. Det samfundsmæssige engagement repræsenteres af hovedpersonen og særligt gruppelederen Christian, der legemliggør den etiske fordring på en nærmest umenneskelig facon. Over for dette engagement stiller barndomsvennen Kjeld sig med sin udsøgte eskapisme, som han retfærdiggør ved sit ’kald’ som en digter og skønånd, der ikke kan tillade sig at blive berørt hverdagens rå realisme. Kærlighedsforholdet mellem Holger Mikkelsen og Gerda repræsenterer en tilsyneladende sublim og uangribelig moralsk naturdrift, men viser sig dog ikke at kunne holde stand overfor en større og almenmenneskelig moralsk forpligtelse. På den måde diskuteres kunstnerens samfundsmæssige forpligtelser, det etiske engagement, kærlighedens afkald og hverdagens krav.
De problemstillinger, der i romanen bliver diskuteret, har flere pendanter til den polemiske artikel, Forsvar for prosaen, Tage Skou-Hansen fremlagde i 1950. Her plæderes ligeledes for prosaens forpligtelse til virkelighedens former og prosaistens deraf følgende status som etiker over for lyrikerens status som æstetiker. De nøgne Træer indskriver sig derved i den danske 50´er scene som en eksistentialistisk spørgende roman, der indfinder sig i en nynaturalistisk sfære, der tager skarp afstand til Hereticas negligering af samfundets problematikker.
De nøgne træer blev en stor succes, oversat til flere sprog og blev endvidere filmatiseret i 1991 af Morten Henriksen.
Tage Skou Hansens roman om sabotagegruppe i besættelsestidens Århus indskriver sig på den danske 50´er-scene som en eksistentialistisk spørgende roman med et samfundsmæssigt engagement.
Tage Skou-Hansen optræder i den nyere danske litteratur som en utroligt udadvendt og engageret forfatter, der arbejder ud fra et samfundsmæssigt engagement og en menneskelig forpligtelse i sine skønlitterære værker. Han deltog som ung i modstandskampen og anvender denne erfaring og de deraf kommende eksistentielle spørgsmål som omdrejningspunkt i sit forfatterskab. I 1950’erne indtog han stillingen som forlagskonsulent, først hos Wivels Forlag siden ved Gyldendal, og var medredaktør af de toneangivende litterære tidsskrifter Hereticas sidste to årgange og Vindrosens første fire årgange. Han debuterede i 1957 med modstands- og kærlighedsromanen De nøgne træer og har siden skrevet adskillige romaner, skuespil og essaysamlinger. Både kritikerne og publikum modtog De nøgne træer overmåde pænt, bl.a. Tom Kristensen var meget imponeret og skrev således i Politiken d. 29.10.1957: ’Enestaaende debut – stor stilist, klar i tanken, ved alt om sprængstof’. Hovedpersonen Holger Mikkelsen fra debutromanen er siden blevet ført videre igennem yderligere seks romaner, blandt andet i Den hårde frugt fra 1977.
De nøgne træer bygger på en novelle, Tage Skou-Hansen skrev tidligere, og som blev publiceret i Heretica i 1953 under titlen Kjeld. Romanen foregår i Århus under besættelsestiden, nærmere bestemt fra december 1943 til oktober 1944, fra træerne er nøgne til de er ved at blive det igen. Romanen fortælles gennem hovedpersonen Holger Mikkelsens synsvinkel og læseren oplever igennem romanen hans udvikling: gennem modstandsarbejdets sabotage, hans kærlighedsaffære med Gerda, konen til modstandsgruppens leder Christian, og hans venskab med barndomsvennen Kjeld. Romanens tematikker bliver båret af tydelige eksistentielle og etiske spændinger. Det samfundsmæssige engagement repræsenteres af hovedpersonen og særligt gruppelederen Christian, der legemliggør den etiske fordring på en nærmest umenneskelig facon. Over for dette engagement stiller barndomsvennen Kjeld sig med sin udsøgte eskapisme, som han retfærdiggør ved sit ’kald’ som en digter og skønånd, der ikke kan tillade sig at blive berørt hverdagens rå realisme. Kærlighedsforholdet mellem Holger Mikkelsen og Gerda repræsenterer en tilsyneladende sublim og uangribelig moralsk naturdrift, men viser sig dog ikke at kunne holde stand overfor en større og almenmenneskelig moralsk forpligtelse. På den måde diskuteres kunstnerens samfundsmæssige forpligtelser, det etiske engagement, kærlighedens afkald og hverdagens krav.
De problemstillinger, der i romanen bliver diskuteret, har flere pendanter til den polemiske artikel, Forsvar for prosaen, Tage Skou-Hansen fremlagde i 1950. Her plæderes ligeledes for prosaens forpligtelse til virkelighedens former og prosaistens deraf følgende status som etiker over for lyrikerens status som æstetiker. De nøgne Træer indskriver sig derved i den danske 50´er scene som en eksistentialistisk spørgende roman, der indfinder sig i en nynaturalistisk sfære, der tager skarp afstand til Hereticas negligering af samfundets problematikker.
De nøgne træer blev en stor succes, oversat til flere sprog og blev endvidere filmatiseret i 1991 af Morten Henriksen.
Kommentarer