Efter midnat af Haruki Murakami

Murakami i kompakt form. En roman der er lille af omfang, men som gør stort indtryk.

Bogens handling udspiller sig en enkelt nat fra fire minutter i tolv til otte minutter i syv næste morgen. Scenen er Tokyos mørke hjerte. Her møder læseren en række for hinanden mere eller mindre ukendte mennesker, hvis veje krydses på skæbnesvanger vis.

I centrum står de to diametralt modsatte søstre Eri og Mari. Den førstnævnte er, så at sige, kommet sovende til alting, grundet sit smukke ydre. Nu har hun så, bogstavelig talt, lagt sig til at sove, som en anden Tornerose, og har gjort det i ugevis.

Mari, den mere jævne pige, som altid har stået i skyggen af sin storesøster, lider derimod af søvnløshed. For at fordrive tiden, tilbringer hun natten med at læse på en café. Den ellers så begivenhedsløse nat, ændrer pludselig karakter, da den unge musiker Takahashi, en af Eris gamle beundrere, slår sig ned ved hendes bord.

Nattens videre forløb involverer blandt andet et voldeligt overfald på en kinesisk prostitueret, en kontormands samvittighedskvaler, eller mangel heraf, efter selv samme overfald, en ansigtsløs mand, der iagttager den sovende Eri fra den anden side af en flimrende fjernsynsskærm, samt spejlbilleder, der forbliver synlige, efter deres ejermænd er gået.

En af styrkerne ved "Efter midnat" - og ved Murakamis skrivestil generelt, er dens vekselvirkning mellem det hyperrealistiske og det surrealistiske. Stemningen i bogen er fortættet, drømmeagtig, foruroligende, og vækker mindelser om David Lynchs film.

Apropos film, er jeg ikke så begejstret for romanens fortællerstemme. Den beskrives netop som et kamera, en slags "all-seeing eye", der nøgternt observerer, zoomer ind og ud, og krydsklipper mellem de forskellige scenarier, uden at læseren får lov at komme ind i hovederne på nogen af skikkelserne i Tokyos nat.

Som med al litteratur fra Murakamis hånd, gjorde romanen dog et dybt indtryk på mig. Når hans værker først har fået tag i én, slipper de nok aldrig helt igen.

Konklusionen må være, at "Efter midnat" primært anbefales til fans. Jeg vil råde nye læsere af Murakami til at lade sig suge ind i hans univers med romaner fra tidligere i forfatterskabet.

Oversat af Mette Holm  efter 'Afuta-da-ku'. Klim, 2008. 217 sider.