Sputnik min elskede af Haruki Murakami

"Sputnik min elskede" af  japanske Murakami er en magisk og melankolsk trekantshistorie med surrealistiske elementer; både den gribende historie og det sanselige billedsprog forfører...

Sceneriet i trekantsdramaet lyder banalt, men viser sig at være noget mere subtilt: Fortælleren er ven med den unge kvinde Sumire, som han er ulykkeligt forelsket i, mens Sumire elsker den 17 år ældre kvinde Miu, som dog ikke deler Sumires begær. 

Miu ansætter Sumire i sit firma og tager hende med på en rejse til Europa. En dag forsvinder Sumire sporløst på en græsk ø, og Miu sender bud efter fortælleren, som prøver at hjælpe med at løse gåden om Sumires forsvinden. En gåde, der udspringer af, at kærligheden i Murakamis univers er så intens, at den synes stærkere end selve livet.

Kærligheden i romanen virker i sin styrke skæbnebestemt, men alligevel er det op til det enkelte menneske at gribe den i tide. På den måde balancerer romanen mellem det fatale og det eksistentielle. Læs blot denne lille, vise passage:

”Det gælder for alle mennesker her i verden, at der på et vist tidspunkt findes noget, som de kun kan få lige netop på dette tidspunkt. Det er som en lille flamme. Nogle få opmærksomme, heldige mennesker værner om flammen, får den til at vokse sig stor, så den ender med at blive en fakkel der kan oplyse deres vej gennem livet. Men går flammen først ud, har man mistet den for evigt.” (s. 192)

Romanen kredser om hændelser, der med ét slag kan føre til tab af identitet og forvandle et menneskes liv. Den stærkeste scene i romanen er da også en sådan fatal begivenhed: Miu bliver som ung glemt i  pariserhjulet i et tivoli. Med ét står hjulet stille, og hun må tilbringe hele natten oppe i luften. Pludselig får hun øje på sin egen lejlighed fra ballongyngen – og med ét ser hun sig selv derinde i en obskøn scene. Hun mister bevidstheden og mister samtidig en del af sig selv.

”Sputnik min elskede” er Murakamis femte roman på dansk, og jeg er stadig lykkelig for at kende denne forfatter, som hver gang overrasker ved at vise nye facetter af livets mening – eller mangel på samme. Livet bliver aldrig helt det samme efter en roman af Murakami. På godt og ondt.

Oversat af Mette Holm. Klim, 2004. 225 sider