Anmeldelse
Da Carl blev rasende af Ida Jessen og Hanne Bartholin
- Log ind for at skrive kommentarer
Stille hverdagspoesi for børn. Duoen Jessen og Bartholin har med bøgerne om Carl skabt en umiddelbar og tankevækkende fortælling om de følelser, der rører sig i små børn.
Elefanten er mange børns yndlingsdyr. Og lige præcis elefanten får lov til at være figuren Carl, som godt nok er grå og har store ører, men samtidig er han også ret meget lige som børn er flest. Han elsker at være sammen med dem, han elsker. Han kan blive sur på sine forældre og søskende, han opdager, hvad det vil sige at have venner, og hvad det vil sige at blive både ked af det, rasende og glad.
Men også som voksen oplæser er der noget at komme efter, for de voksne i Carls verden er ikke altid lige gode til at læse Carls følelser og ønsker og glemmer til tider at se ham i deres egne travle hverdag. Det er ikke belærende, men diskret og indirekte fortalt.
Netop derfor er fortællingerne om Carl for tiden mine børns absolutte favoritter og også morens! Da Carl blev rasende er den 3. i serien, som indtil nu har fire bind i alt. Her møder vi Carl og hans to søskende og Carls ven Fanny, som kommer på besøg. Carl har planlagt, at han og Fanny skal fiske og har forberedt det ved at lave fiskestænger til dem begge. Men storebror Albert vil også lege med Fanny og lokker med en stor og flot tømmerflåde, som Carls fiskestænger ikke kan hamle op med. Man kan mærke Carls boblende vrede, og man forstår den også. For det er ikke fair! Det bliver ikke sagt direkte, men man kan mærke det.
Carl falder i vandet og Fanny hopper ned til ham og forløser raseriet til latter. Det er fint fortalt og samtidig er Hanne Bartholins sarte tegninger med til at understrege stemningen af varm sommer, af barndomseventyr, hvor græsset når en til halsen, og hvor livet under vand er en hel anden verden.
Carl er ca. 4 år, vil jeg tro, og hans to søskende hhv. lidt ældre og lidt yngre. Og lige præcis denne aldersgruppe vil ikke alene kunne genkende de ting, Carl laver, men de vil også kunne genkende hans reaktioner og følelser. Det, der for børn er svært at sætte ord på, sætter bøgerne om Carl ind i en fortælling, som giver mening, og som man kan spejle sig i som barn, men som man som voksen også kan få noget ud af at læse.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stille hverdagspoesi for børn. Duoen Jessen og Bartholin har med bøgerne om Carl skabt en umiddelbar og tankevækkende fortælling om de følelser, der rører sig i små børn.
Elefanten er mange børns yndlingsdyr. Og lige præcis elefanten får lov til at være figuren Carl, som godt nok er grå og har store ører, men samtidig er han også ret meget lige som børn er flest. Han elsker at være sammen med dem, han elsker. Han kan blive sur på sine forældre og søskende, han opdager, hvad det vil sige at have venner, og hvad det vil sige at blive både ked af det, rasende og glad.
Men også som voksen oplæser er der noget at komme efter, for de voksne i Carls verden er ikke altid lige gode til at læse Carls følelser og ønsker og glemmer til tider at se ham i deres egne travle hverdag. Det er ikke belærende, men diskret og indirekte fortalt.
Netop derfor er fortællingerne om Carl for tiden mine børns absolutte favoritter og også morens! Da Carl blev rasende er den 3. i serien, som indtil nu har fire bind i alt. Her møder vi Carl og hans to søskende og Carls ven Fanny, som kommer på besøg. Carl har planlagt, at han og Fanny skal fiske og har forberedt det ved at lave fiskestænger til dem begge. Men storebror Albert vil også lege med Fanny og lokker med en stor og flot tømmerflåde, som Carls fiskestænger ikke kan hamle op med. Man kan mærke Carls boblende vrede, og man forstår den også. For det er ikke fair! Det bliver ikke sagt direkte, men man kan mærke det.
Carl falder i vandet og Fanny hopper ned til ham og forløser raseriet til latter. Det er fint fortalt og samtidig er Hanne Bartholins sarte tegninger med til at understrege stemningen af varm sommer, af barndomseventyr, hvor græsset når en til halsen, og hvor livet under vand er en hel anden verden.
Carl er ca. 4 år, vil jeg tro, og hans to søskende hhv. lidt ældre og lidt yngre. Og lige præcis denne aldersgruppe vil ikke alene kunne genkende de ting, Carl laver, men de vil også kunne genkende hans reaktioner og følelser. Det, der for børn er svært at sætte ord på, sætter bøgerne om Carl ind i en fortælling, som giver mening, og som man kan spejle sig i som barn, men som man som voksen også kan få noget ud af at læse.
Kommentarer