Billedbog uden billeder : hvad Månen fortalte

Samlingen henvender sig mest til den voksne læser, men kan uden problemer læses for børn, hvis man kan fastholde dem i de forholdsvis korte og fine gammeldags eventyr.

Bogen udkom første gang i 1839, og da H. C. Andersen fik skrevet flere historier om sin ven Månen, udkom den endelige version i 1854. Denne udgave med 33 historier er er smukt illustreret af Lilian Brøgger, hvis skønne motiver og stærke farver skaber et fint og levende billedsprog.

Månen er på sit natlige besøg hos en fattig ung knøs, som den lover at ville besøge hver nat og fortælle om sine oplevelser fra den verden, som den bader i sit lys. Den unge fyr skal til gengæld male fortællingerne. Månen fortæller, hvordan den på den syvende aften ser en lang række træer, der står på begge sider af en vej. Forskellige mennesker passerer forbi, og de fleste tænker på træerne som nogle, de enten kan tjene penge på, måske bemærker de dem slet ikke, mens andre mennesker tror, at træerne står det for deres skyld. Dog ikke kunstneren, karlen eller den fattige pige, som ser træerne for, hvad de er; Levende væsner fyldt med erindringer.

En anden aften betragter Månen en pige, der græder over verdens ondskab, da hendes elskede dukke er blevet kastet langt op i et træ. Men da hun ransager sig selv, opdager hun, at hun måske ikke selv er uden synd. Og hun angrer inderligt de levende væsner, som hun selv har gjort nar af.

Bogen er tidligere illustreret blevet af både Marlie Brande i 1955 og af Ib Spang Olsen i 2005. Mange af historierne er temmelig deprimerende og centrerede om døden, men mange er alligevel ikke uden humor. Særligt historien om den lille pige, der beder til Gud om ikke kun at give hende sit daglige brød, men også huske at tilføje masser af smør! Fortællingerne er en hyldest til de uskyldige, børn og fattige folk, og til naturen. Samtidig er tematikkerne om at være god og retfærdig meget genkendelige i forhold til H. C. Andersens andre eventyr.