Ahh… fagre ny verden: iPad i hånd. Tjek. Hent Jörg Piringers digitale værk Konsonant. Tjek! Afprøv værket. Semi-tjek! Sig noget konstruktivt. Øhh…
Skrevet af Tina Schmidt. Digital Formidler, Aabenraa Bibliotek
Indrømmet - jeg er lidt en novice udi digital litteratur. En lidt skeptisk en af slagsen. Jeg vil dog gerne lidt være sådan én, der er lidt moderne og vidende om litteraturtendenser uden for den trygge, tykke, traditionelle bog. Derfor er min grundindstilling inden åbning af min nyindkøbte app jævnt optimistisk skepsis.
Hvad er det så? Joew… Piringer har skabt fire forskellige bogstavspil, fire forskellige måder at lege med larmende konsonanter. Det første går ud på at tegne linjer med en finger henover skærmen. Straks herefter jages din finger rundt på skærmen af nogle bøvet lydende M’er som gradvist stiger både i hastighed samt i volumen. I spil nummer to skal man placere stillestående store røde H’er og roterende Z’er for at undgå at de små hvide suppenudler når friheden uden for skærmkanten og uden for app’en.
Der er straks mere action packed spænding over den næste. Øverst fra skærmen spyes små gnallinger af bogstaver ud i en lind (og ganske lydlig) strøm. Gnallingerne er flygtige og fader ud når de rammer bunden. Du kan dog forlænge deres levetid ved at indsætte større bogstaver til at gribe dem i faldet. **Spoiler alert** Man kan få C til at rotere. På den måde kan man gribe alle flygtige, faldende gnallinger for at hælde dem ud på én gang når det roterende C åbnes mod jorden.
Og hvad mener jeg så nu? Det grafiske er faktisk okay. Simpelt. Stilrent. Men jeg savner lidt en fornemmelse af forsæt og ikke bare et random, og ærlig talt, voldsomt irriterende lydbillede. Der er gjort meget ud af dette lydbillede – med de 19 kroner app’en koster følger også femten forskellige bonussoundtracks til hvert af alfabetets første femten bogstaver. Så er det ærgerligt, at lydbilledet ikke følger eller varierer efter interaktion med de forskellige ting, der sker på skærmen. Det er et problem at indhold ikke følger lyd, men indholdet er for mig også en kende problematisk. Bevares, måske er det mig, der tager fejl når jeg prøver at finde en mening med indholdet. Der er selvfølgelig muligheden for, at det hele ikke skal give mening overhovedet, men bare være random fun, men så sjovt er det nu heller ikke (især ikke når app’en fryser fast midt i det sidste spil ”variationer over R-lyde”) Igen kan det være mig, der er småforvirret og ikke føler stærkt nok for distinktionen mellem lyden af ř og R, men når rrrrrrR ř….RRRR kører længe nok, bliver lyden til en slags dødsrallen – oh, tanken om en befriende død!
Så ja, jeg er nok stadig bare en kende skeptisk…
Skrevet af Tina Schmidt. Digital Formidler, Aabenraa Bibliotekerne
Kommentarer