Ny medier, nye roller og nye sammenblandinger. Få en introduktion til, hvordan samtidslitteraturen i det udvidede felt søger nye og tidssvarende måder at finde sted på.
Skrevet af Louise Mønster, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet.
Når man taler om ’samtidslitteratur i det udvidede felt’, sigter man til, hvordan der er en stærk tendens i tiden til, at litteraturen overskrider sit traditionelle medie, bogen, og sine klassiske publicerings- og eksponeringskanaler. Man refererer til en litteratur, der går på tværs af medier, kunstarter og genrer, og som udfolder sig i mange forskellige sammenhænge. Samtidslitteraturen i det udvidede felt kan med andre ord beskrives som en litteratur, der er grænseoverskridende og eksperimenterende, og som søger nye og tidssvarende måder at finde sted på.
Eksempler på denne tendens kan ses i opdyrkelsen af genrer som netpoesi, sms-noveller og iPad-romaner, ligesom det er tydeligt, at Facebook, YouTube og diverse litterære blogs har fået en central betydning, når det gælder eksponeringen og diskussionen af litteratur. Ud over at de nye elektroniske medier spiller en afgørende rolle for udvidelsen af litteraturens virkefelt, er det kendetegnende, at samtidslitteraturen ofte indgår i forbindelser med andre kunstarter. Man kan udtrykke det således, at der er en stor interesse ikke kun for det tværmediale, men også for det tværæstetiske.
Hvad de tværæstetiske tendenser angår, har der været en forøgelse i antallet af forfattere, som arbejder i grænsefeltet mellem litteratur, billedkunst og musik og indgår i samarbejde med billedkunstnere og musikere. Litteraturens omfavnelse af billedmediet er bl.a. kommet til udtryk i grafiske romaner og bogobjekter, ligesom litteratur og musik er blevet forenet i f.eks. lyd&litteratur, rap og spoken word. For yngre forfattere synes det desuden mere at være reglen end undtagelsen, at de ved siden af det at skrive også optræder med forskellige former for litterære performances.
Perforeringen af litteraturens almindelige former og traditionelle tilknytning til bogmediet finder således sted på mange måder, og selvom den fysiske bog på ingen måde har udspillet sin rolle, er den for mange forfattere blot én blandt flere udtryksformer, de benytter sig af. Det har også ført til en ændring af forfatterrollen, hvor forfatteren fra at have været tilbagetrukket og skrivende er kommet til at indtage en mere synlig og underholdende position. Tilsvarende har modtagerens status ændret sig fra en ’passiv’ læser til en ’aktiv’ deltager i det litterære fællesskab, der opstår omkring en given performance. Litterære oplevelser er ikke kun noget, man får med en bog i hånden og i enerum. Litteraturen kan ligeledes erfares via forskellige elektroniske medier, til oplæsningsarrangementer og events på cafeer og litterære scener, for ikke at sige til konkurrencer i poetry slam, på festivaller og udstillinger. I mange af disse sammenhænge lægges der op til en høj grad af interaktion og nærhed mellem forfatter og publikum.
Samtidig med at disse tendenser til at gå på tværs af medier, nedbryde grænser mellem kunstarter og opsøge alternative udfoldelsesmuligheder er markante kendetegn ved litteraturen netop nu, er det dog også træk, som har tråde tilbage i tiden. Således forbindes selve begrebet om det udvidede felt med den amerikanske kunstkritiker Rosalind Krauss og hendes indflydelsesrige essay ”Sculpture in the Expanded Field” fra 1979, hvor hun med baggrund i 1960’ernes og 1970’ernes nye kunstformer argumenterer for, at den nye kunst overskrider det modernistiske paradigme og må ses i et udvidet, postmodernistisk felt.
Endvidere rækker forestillingen om kunst som en tværæstetisk og tværmedial praksis endnu længere tilbage og er her i særlig grad forankret i den kunstretning, man kalder avantgarde. Denne manifesterer sig for første gang i begyndelsen af det 20. århundrede med underformer som ekspressionisme, dadaisme, surrealisme og futurisme, og med skiftende styrke påvirker avantgarden herefter forestillingerne om kunsten op igennem århundredet.
I en dansk sammenhæng finder der i særlig grad en revitalisering og genoptagelse af avantgardetraditionen sted fra de sene tressere. Ligesom avantgarde etymologisk set betyder fortrop og refererer til de fremskudte tropper i hæren, der bevæger sig ud i ingenmandsland, er det kendetegnende for såvel de tidlige som de senere avantgardeformer, at de sigter mod at gøre op med de etablerede forventninger til kunstnerens og kunstens rolle. Fra sluttresserne ser man en stor eksperimenterende virkelyst, der på det litterære område bl.a. giver sig udslag i en leg med bogens materialitet, i Jazz’n’Poetry og performancekunst samt i nedbrydningen af grænserne mellem populær- og finkultur. Med andre ord er der en gruppe forfattere og kunstnere som eksempelvis Jørgen Leth, Hans-Jørgen Nielsen, Dan Turèll, Per Kirkeby, Henrik Have og Peter Laugesen, der såvel inden for bogmediet som på tværs af kunstarterne bryder med etablerede normer og klassiske udtryksformer.
De selvsamme forfattere kanoniseres da også i forbindelse med den øgede interesse for litteraturens åbne felt, som opstår i Danmark omkring årtusindskiftet. Det, der tidligere har haft status som undergrund, bliver mere etableret og komplementeres af udenlandske inspirationskilder, især fra USA. Samtidig træder en række nye forfattere frem, som på baggrund af deres specifikke ståsted i historien arbejder videre inden for det, der nu måske retteligen burde kaldes ’det stadigt udvidende felt’. Et felt, der som antydet kan inddeles i en række underformer, og hvor særligt den tværmediale og tværæstetiske orientering har markeret sig stærkt.
Fra årtusindskiftet kommer der for alvor gang i eksperimenterne med computermediets litterære potentiale, og efterfølgende medvirker også medier som mobiltelefon og iPad til at udvide det litterære udfoldelsesrum. I 1999 åbner www.afsnitp.dk, der op igennem nullerne bliver et centralt eksponeringssted for visuel poesi på nettet. Her finder man både en reaktualisering af ældre eksperimenter i mellemfeltet mellem poesi og billedkunst, ligesom man kan opleve værker af såvel sitets grundlægger, Christian Yde Frostholm, som af andre yngre skandinaviske kunstnere som Cia Rinne, Johannes Heldén og Monica Aasprong, der alle udforsker de nye muligheder for at blande kunstarter og ikke mindst for at inddrage modtageren i realiseringen af værkerne. Med hjemmesider som www.digte.dk opstår der desuden en platform for dem, der tidligere havde skrevet digte til deres egne skrivebordsskuffer, ligesom nettet etablerer rum for virtuelle litterære fællesskaber og booster den såkaldte fanfiction.
I takt med at sms vinder frem som kommunikationsform, får den elektroniske litteratur endnu en variant, der til trods for det begrænsede format har vist sig at kunne favne alt fra digte til romaner. I 2008 udkommer Merete Pryds Helle med den første sms-roman på dansk, og efterfølgende bliver SMSpress – som er et blandt mange små forlag i tiden – en central agent for eksponeringen af denne genre. Sammen med Svend Åge Madsen og Ursula Andkjær Olsen hører Pryds Helle desuden til blandt de forfattere, der har prøvet kræfter med det allernyeste elektroniske format, iPad’en. Og som rækken af navne peger på, er det ikke kun unge avantgardister, men også ældre, etablerede forfattere, der bevæger sig ud i litteraturens udvidede felt.
Foruden at de elektroniske medier i sig selv kan siges at lægge op til blandingsformer af tekst, billede og lyd, har den tværæstetiske tendens i tiden også kunnet registreres på anden vis. Julie og Ursula Andkjær Olsens Have og helvede (2010) og Morten Søndergaards Ordapotek (2010) er her to blandt mange eksempler på værker, der begiver sig ud i mellemfeltet mellem litteratur og billedkunst. Samtidig peger Søndergaards værk, der fås som enten et medicinskab eller et rejseapotek, på den fornyede interesse, der er kommet for bogobjekter. Det vil sige for værker, hvis idé og indhold ikke kan adskilles fra deres materielle udformning.
Hvad angår litteraturens forbindelse til musik, ser man en videreudvikling af tidligere avantgardistiske eksperimenter med kombinationer af poesi og lyd i f.eks. Søndergaard og Schweppenhäuser/Thomsens cd Hjertets abe sparker sig fri (2007), ligesom et mere populærkulturelt fænomen som rap i stigende grad anerkendes for sine litterære kvaliteter. Det understreges også af, at forfatteren Niels Lyngsø under pseudonymet Stemmejernet i 2011 springer ud som rapper med albummet Sigdetvidere. Overhovedet styrkes interessen for poetiske genrer, som er mundtlige og dermed uløseligt knyttet til deres fremførelse. Det gælder ligeledes forskellige former for spoken word og herunder poetry slam, der vinder indpas i nullerne og kan beskrives som en regelbunden konkurrence i digtoplæsning og performance poesi.
Netop det performative element er et af de væsentligste træk ved samtidslitteraturen i det udvidede felt. Opblomstringen af litterære cafeer, mødesteder og scener i de større byer såvel som en forøget interesse for litteraturfestivaller har spillet og spiller fortsat en stor rolle for de måder, som litteraturen overskrider sin traditionelle tilknytning til bogmediet på. Vi befinder os på mange måder i en oplevelsesorienteret kultur, hvor der nok kan registreres en kraftig individualisering, men også et forstærket behov for at blive del af kulturelle fællesskaber. Når litteraturen bevæger sig ud i det udvidede felt, lægger den ikke kun op til, at man som læser eller tilhører får en flersidig oplevelse, der inddrager mange sanser. Som allerede antydet giver den også ofte et tilbud om, at man selv kan bidrage til realiseringen af de litterære værker. Værker, der ikke bare er, men som også bliver til i mødet med mennesker, der har lyst til at få udvidet deres horisont.
Kommentarer