I sit markante elektroniske værk forvirrer Shelley Jackson modsætningen mellem skabt og skaber og sætter samtidig læseren selv i en situation af bogstavelig skabelse.
Skrevet af stud. mag. Lea Muldtofte
"I am buried here. You can ressurect me, but only piecemeal. If you want to see the whole, you will have to sew me together yourself." (Patchwork Girl: a graveyard – graveyard.)
Dette er ordene på én af de første sider i Shelley Jacksons elektroniske værk Patchwork Girl; or, A Modern Monster. Fra et jeg bliver der talt direkte til læseren af værket som en opfordring til at begynde en lapning – en patchwork proces. Denne proces referer både til værkets narrativ, men viser sig også at være en fri bearbejdning over værkets opbygning og form. Læseren af værket må ”sy” stumper af tekster sammen for som bruger (user) og prod-user af værket at kreere, føde og opfostre sit eget hele, sin egen tekst – eller i denne sammenhæng – sit eget monster.
Patchwork Girl fungerer som et feministisk appendix til Mary Shelleys klassiker Frankenstein; or, A Modern Prometheus fra 1818. I romanen overtaler det ensomme monster sin skaber Victor Frankenstein til at kreere et kvindeligt monster, der kan tjene som en mage - med samme groteske udseende som sig selv. Frankenstein indvilger, men fortryder undervejs ved tanken om, at hans skabningerne vil reproducere sig og river det kvindelige monster til stumper. Herfra tager Jacksons værk over. Værkets fortælling tager sit udgangspunkt i, at den oprindelige forfatterautoritet – og dermed den ultimative skaber af samtlige figurer – Mary Shelley graver det ødelagte monster op på kirkegården og syer hende sammen igen, hvorved monstret og en ny narrativ fødes på ny og/eller genopstår. I denne proces, og som fortællingen udvikler sig, kommer Mary Shelley til at udfylde forskellige relationelle roller i forhold til monstret; hun skaber hende, opfostrer hende og bliver hendes elsker. Jacksons værk kommer til at virke som et supplement til det oprindelige værk, men også et kønsmæssigt modstykke, da det er kvinder, der både er skabere og bliver skabt.
Værket er fra 1995, da computeren og dermed hyperlinkningen stadig var ny og i sin karakter af at være et elektronisk litterært værk – endda én af de første af sin slags, bliver skabelsesprocessen og særligt temaet omkring hvem, der skaber, både i form og indhold essentielt i Patchwork Girl. På raffineret vis tydeliggør værket dette ved at spille på det engelske ord creature, det skabte monster, der i værket kan læses både som kvinden, værket og teknologien/mediet over for creator, den der skaber, som igen kan være kvinden, læseren eller forfatteren.
Modsat romanens narrativ, hvor manden, Frankenstein, er creator, der skaber et mandligt creature – og dernæst skaber et kvindeligt monster til dette creature, er kvinden i centrum i Jacksons værk. Her er både creator og creature hunkøn, hvilket fremhæves af den skabende aktivitet i at sy, der sædvanligvis forbindes med kvinden. I og med at værket ifører sig denne kvindelige førertrøje, skinner der en tydelig feministisk kritik igennem, hvilket bl.a. ses i kapitlet story, hvor det kvindelige monster er jeget. Her ekspliciteres det, at monstret som kvinde ikke skabes til en mand, men blot er:
"I belong nowhere. This is not bizarre for my sex, however, nor is it uncomfortable for us, to whom belonging has generally meant, belonging TO." (Patchwork Girl: story - I am)
I Patchwork Girl er creatoren eller skaberen ikke bare kvinden, men også nødvendigvis læseren, der skaber sit creature, værket, i og med sin læsning. I sin massive hyperlinkning, der tydeligt spiller på computermediets på denne tid nyopdagede muligheder for lagdeling, inkluderer værket læseren i skabelsesprocessen. I denne bevægelse, hvor monstret, det skabte, rykker ud af printmediet og ind i computeren, sker der også en bevægelse med læseren fra at være passiv modtager af Mary Shelleys printbog til at være user og prod-user, medskaber af dette nye teknologiske monster. Læsningen af værket mimer altså en patchworkproces, hvor læseren selv kan bestemme, hvor receptionen begynder og slutter og hvilke stumper, der skal ”syes” sammen til et hele. Værket selv adresserer denne proces under kapitlet this writing, hvor formen nærmest anerkendes som skræmmende:
"Assembing these patched words in an electronic space, I feel half-blind, as if the entire text is within reach, but because of some myopic condition I am only familiar with from dreams, I can see only that part most immediatly, and have no sense of how that part relates to the rest. When I open a book I know where I am, which is restful." (Patchwork Girl - Phrenology - this writing)
Den utryghed, som her tematiseres, bærer præg af værkets tilblivelsestid. I 1995 var computeren og dermed hyperteksten et nyt medie. I dag er alt, hvad vi læser på internettet produceret som hyperlinks, og vi er dermed vant til at læse i ”lag” frem for at læse lineært. Patchwork Girl placerer altså sig selv i 90’erne, i en datid, og gør dermed også læseren bevidst om nutiden og dennes kognitive mediebrug – og om hvordan medier og mennesker co-udvikler, former og skaber hinanden.
Hvad og hvem der skabes, og hvem der skaber bliver desuden sat på spidsen allerede på Patchwork Girls titelside, hvor forfatterens signatur lyder: BY MARY/SHELLEY, & HERSELF. I en leg med ord spilles der med al tydelighed på den distribuerede skabelse, der deles mellem Mary Shelley, Shelley Jackson og det kvindelige monster. Mary Shelley bliver således fremhævet som både den oprindelige skrivende skaber af printbogen og dermed den skrivende skaber af monstret samt den syende gen-skaber i Patchwork Girl. Dertil er Mary selv skrevet og skabt af Shelley Jackson, idet hun optræder som figur i Jacksons værk. Mary Shelley er altså en skabt dobbeltskaber af det kvindelige monster – hun både skriver og syer hende. Dette dobbeltforhold mellem den skrivende skabelse, der refererer til printmediet og den syende skabelse, der refererer til computermediet, kommer til udtryk adskillige steder i værket. Eksempelvis under kapitlet journal, i hvilken Mary Shelley er jegfortælleren, er stykket sight hyperlinket til to dele; både written og sewn, der hver især beskriver Mary Shelleys skabelse af monstret. I begge tilfælde sammenlignes den ene skabelsesproces med den anden:
"written: I had made her, writing deep into the night by candlelight, until the tiny black letters blurred into stitches and I began to feel that I was sewing a great quilt(..)" (Patchwork Girl - journal - sight - written)
"sewn: I had sewn her, stitching deep into the night by candlelight, until the tiny black stitches wavered into script and I began to feel that I was writing(..)" (Patchwork Girl - journal - sight - sewn)
Begge processer signalerer en konflikt eller en dobbelthed, hvori syningen og skriften ikke kan skilles ad, men blandes sammen og forveksles. Denne vekselvirkning findes også gemt i de to forskellige medier, der refereres til. Skabelsen i syningen finder også sted i printmediet, nemlig i narrativen, hvor begge monstre syes sammen af stumper fra døde mennesker, ligesom skabelsen i skrivningen aldrig kan være udelukket i computermediet, da hyperteksten nødvendigvis må eksekveres af den bagvedliggende tekst, som computerkoden er. Monstret er altså skabt af både tekst og patchwork, uanset i hvilket medie, læseren henvender sig.
Skaberen, creator, og det skabte, monstret eller creature, er altså et gennemgående paradoks i Patchwork Girl. Værket formår at tematisere, forvirre og problematisere dette modsætningspar, og samtidig sætte læseren selv i en situation af bogstavelig skabelse.
Jackson, Shelley: Patchwork Girl; or, A Modern Monster, By Mary/Shelley, & Herself, Eastgate Systems, 1995.
Kommentarer