I det videnskabelige og personlige videoværk HUS / HAV forener Amailie Smith den enkle og nøgterne tekst med en æstetisk nedtonet og upoleret billedside.
Skrevet af Tanne Schlosser Søndertoft
Amalie Smiths korte videoværk HUS / HAV er lavet over teksten ”Vestkysten genfortalt” fra bogen De næste 5000 dage (Gyldendal 2010). Historien om et hus ved den jyske vestkyst fortælles, mens en række billeder, filmet med et håndholdt kamera, bliver vist for os. Billederne er nærmest stillbilleder og æstetikken, både på billed- og tekstniveau er upoleret og nøgtern. Billederne og filmteknikkerne synes enkle og ubesværede og fortællerstemmen og fortællingen ligesådan.
Fortællingen kredser om husets og havets indbyrdes forhold - deraf titlen. De to ord med den lodrette streg imellem sig er måske et symbol på stranden, strandkanten eller klitterne? Det er både en videnskabelig og geologisk fortælling om kystens og havets bevægelse og udvikling og en personlig fortælling om en familie med deres hus ved kysten som konkret eksempel. Fortællingen bevæger sig som bølgerne frem og tilbage mellem de to niveauer. Det videnskabelige står overfor det personlige som havet overfor huset. Tekst- og billedside følges for det meste ad, men det er interessant at se, hvordan kameraet til tider lader sig fascinere af noget helt andet, end det stemmen fortæller om: Farens pibe, opvasken i vinduet, en mand der graver i sandet, lyset i en rude, en ål i et basin. Billedsiden bliver på den måde en fortælling for sig og billederne og teksten bliver dermed en dobbelt genfortælling af vestkysten, der startede ud som bare skrift.
HUS / HAVs tematikker er stillet op som modsætningspar, kontraster: Det uforanderlige overfor det foranderlige, fastholdelse overfor bevægelse, stilstand overfor udvikling. Helt i begyndelsen lyder det fra fortælleren: ”Der er noget jeg gerne vil fastholde. / Stedet.” Samtidig er hun klar over, at hun selv er i forandring og ikke kan fastholdes. Hun er vokset siden sidst. Havets forandring (erodering) af kysten og menneskets forsøg på at standse den, på at standse tiden, fascinerer hende. Fascinationen af ”tid” er gennemgående i værket; havets og kystens tid overfor hendes egen tid, at tiden føles anderledes ved Vestkysten end andre steder, at tiden går, at tiden står stille.
Fortælleren rummer en vis nostalgi overfor huset og de erindringer, der følger med, og hun vil gerne fastholde dem og stedet. Men det går op for hende at stedet er fastholdt - man har fundet på teknikker til at bevare stranden og forhindre havet i at rykke tættere på, og tiden er så at sige sat i stå; det er vestkystens genfortælling. Det spændende ved videoen er især den afsluttende, flimrende ambivalens overfor denne stilstand, både i relation til, at var det ikke for menneskets snilde, havde huset ifølge naturens gang ligget ude i havet i mange år, men også i relation til fortælleren selv, der vokser, forandrer sig og udvikler sig. Fortællerens selvforståelse kan ikke længere identificere sig med denne unaturlige stilstand.
Værkets afslutning rummer en blanding af nostalgi, ny indsigt og forståelse og denne udefinerbare, næsten tøvende forholden sig til tidens stilstand ved vestkysten:
”Jeg måler afstanden mellem huset og klitrækken. 26 meter. Hvis staten ikke havde fodret kysten havde stranden og klitterne i dag ligget 40 meter længere inde. Jeg regner ud at huset ville være faldet i havet det år jeg fyldte 16.”
Som i sin samling I Civil fra 2012 kombinerer Smith her sine tekster med andre medier – i I Civil komplementeres teksten af fotografier og grafik og med HUS / HAV bevæger hun sig videre til filmmediet. Det er tydeligt at fotografierne og billederne ikke blot skal læses som illustrationer til teksterne, men at de netop fungerer som en del af fortællingen selv. Når Smith bevæger sig ind i det tværmediale felt for tekstbaseret kunst, man kunne bruge betegnelsen Art Writing, er det også fra hendes side en refleksion over, og en kommentar på, hvad tekst og skrivekunst også kan være i en tid, hvor tekstmediet er under heftig forandring, fornyelse og udvikling - og er i en stadigt forøgende interaktion med medier som fotografiet, filmen og billedkunsten.
Den enkle og nøgterne tekst forener sig i HUS / HAV smukt med den æstetisk nedtonede og upolerede billedside og sammenholdningen af de to niveauer i teksten, den videnskabelige og den personlige, fungerer godt og tillader hende at trække store tematiske kontraster op, som bevægelse overfor stilstand og foranderlighed overfor uforanderlighed mens tiden som begreb gennemsyrer hele værket.
Kommentarer