Scroll, tap og swipe! Begravelsen af Liv Mørk er en udforskning af litteraturen i mødet med et nyt medie.
Skrevet af Mette Ø. Henriksen, cand. mag. og forfatter
Der skal ikke bladres, men scrolles, tappes og swipes gennem Danmarks første iPad-roman, Begravelsen fra 2011. Og selvfølgelig er romanen heller ikke en klassisk, kontinuert fortælling, der skal læses fortløbende, men en hovedhistorie, hvorudfra otte sidehistorier knopskyder. Hovedhistorien er en kriminalfortælling om begivenhederne omkring Theodor Nicolaisens dødsfald og de konsekvenser, det fører med sig. Under læsningen af hovedhistorien popper dødsannoncer op ude i højre margen (8 stk. foruden Theodors), og når læseren tapper på annoncerne, kommer en sidehistorie frem, som knytter sig til en biperson i hovedhistorien og selvfølgelig til navnet på den pågældende dødsannonce. Læseren kan også komme til sidehistorien ved at tappe på markerede navne i hovedhistorien. Der er derfor mange forskellige læseruter gennem de ca 100 siders tekst, og det er læseren, der navigerer. Læseren kan selv bestemme rækkefølgen, og hvordan de forskellige historier skal læses, modsat den klassiske, trykte roman, hvor sidetallene styrer læsningen og fører læseren frem ad en på forhånd tilrettelagt rute.
Dødsårsag: Manglende kvinde?
Historien starter, typisk for en kriminalroman, med fundet af et lig, Theodor Nicolaisens, en ældre herre, der øjensynligt er død under en onaniseance med pornokanalen kørende for fulde gardiner og med hånden om sit erigerede lem. Og, som den lette og legende fortællerstemme humoristisk bemærker, kan dødsårsagen have været, at der ikke længere kom nogen kvinde til Theodor. Betjenten Kim får en uge til at afgøre, om der er tale om et naturligt dødsfald, eller om der kan ligge en kriminel handling bag, og der skal et par lig mere på bordet, inden læseren og Kim får svar på det spørgsmål.
Hovedhistorien om omstændighederne omkring Theodor Nicolaisens dødsfald kan læses som en fortløbende, selvstændig novelle, og det er i kraft af sidehistorierne og den måde de forskellige fortællinger supplerer hinanden på, at teksten får dybde og perspektiv som en roman. De skaber et univers af forskelligartede stemmer og blikke på hovedbegivenheden og beretter om sidebegivenheder, der har formet og præget de enkelte karakterer. Det bliver til en fortælling om kærlighed, begær, tab, sorg og svigt, som måske ikke interesserer sig for at dvæle ved de dybdegående psykologiske portrætter, men for at slå en tone an, skabe en stemning og på legende vis udfolde og udforske karakterernes gøren og laden i et saftigt og kraftigt plot. Tonen kan svinge fra det inderlige til det vredladne, fra det nært sansende til det filosofiske, men er altid forankret i den underholdende snor af begivenheder, der udgør plottet.
Forfatteren som litterær begivenhed
Begravelsen markerer sig som en litterær begivenhed ved at være den første danske iPad-roman på markedet, men forfatteren til værket er i sig selv også en begivenhed. Forfatteren, Liv Mørk, er ikke en virkelig levende person, men en fiktiv, blind forfatter, der lever sit eget liv på bl.a. facebook med over 5.000 venner. Liv Mørk mistede synet efter en trafikulykke, hvor hun også mistede sin kæreste. Hun har gennemført studier på filmskolen, hvorefter hun har udgivet kriminalromaner, sms-romaner og digte. For Mørk er selv de mørkeste afkroge af menneskesjælen ikke fremmede, og det fremgår af hendes værker. Kriminalassistent Emily Zakkariassen, som også har en rolle i Begravelsen, er nøgleperson i Liv Mørks første udgivelse, kriminalromanen Hvad øjet ikke ser fra 2004.
Bag Liv Mørk står forfatterparret Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard, der sideløbende med deres egne forfatterskaber skriver og udgiver værker under navnet Liv Mørk. Det er Merete Pryds Helle, der står bag Begravelsen. Ved at opdyrke den fiktive personlighed får Pryds Helle og Søndergaard skabt sig et frirum, en litterær legeplads, hvor de kan udforske nye ting, bl.a. nye genrer og medier. Det kan også være en hjælp for skriveprocessen ind imellem at låne Livs Mørks fiktive (og blinde) forfatterblik til at gå tættere på sårbare og smertefulde begivenheder i skrivningen.
En genremæssig blæksprutte
Merete Pryds Helle (f. 1965) er bachelor i litteraturvidenskab og har været elev på Forfatterskolen, hvor hun siden er blevet underviser. Hun debuterede i 1990 med novellesamlingen Imod en anden ro, og fik sit gennembrud i 2000 med romanen Fiske i livets flod. Merete Pryds Helle er en genremæssig blæksprutte. Sideløbende med sit litterære forfatterskab har hun bl.a. skrevet børnebøger, anmeldelser, essays, radiospil og sonetter. Derudover er hun den danske forfatter, der markerer sig stærkest i integrationen af litteratur og de nye medier. Hun har skrevet sms-romaner og -noveller, en roman skrevet til en digital kalender, og hun har været medforfatter til et computerspil. Hendes forfatterskab er et åbent opgør med den forestilling, at litteraturen og den trykte bog hører uløseligt sammen. Hun udtaler i et interview til Politiken, at litteraturen i bogform er et relativt nyt fænomen:
»Bogformen har også en masse fordele, men den er jo ikke det eneste medie. Litteraturen har været uafhængig af bogformen i flere tusind år. Man har tidligere skrevet på birkebark eller fortalt historier på sten, og den mundtlige fortælling er jo den, vi har haft allerlængst«.
»Når jeg skriver for digitale medier, går jeg meget op i, at det sprogligt og rytmisk skal være lige så godt som i en trykt bog. Nogle tænker, at teksten skal være lettere end i trykte bøger, men jeg holder fast i, at det skal den bestemt ikke, og jeg er glad for, at heller ingen på forlaget synes, at teksten skal være lettere. Man bliver jo ikke dummere af at læse en tekst på en skærm«.
Ingen litterære tvangsægteskaber med nye medier
Når man sammenligner den trykte bog og iPad-romanen, er en af de helt åbenlyse forskelle bruddet med lineariteten. iPad'en som medie lægger op til formidlingen af historier, der der fletter sig sammen og på den måde har en anden åbenhed end den klassisk, trykte roman. Der kan fortælles på kryds og tværs, et greb, Merete Pryds Helle benytter effektivt i Begravelsen. Samtidig indledes hver kapitel i Begravelsen med en stemningsfuld animation, der sætter en visuel ramme for den historie, der skal læses. Begravelsen er derfor et rigtig godt første dansk bud på, hvordan litteraturen og iPad'en gensidigt kan berige hinanden, og man kan forestille sig nye eksperimenter, der også integrerer lydlige effekter, fx en oplæsningsfunktion som på eBogslæserne (evt. forfatterens egen oplæsning), eller stemningsskabende auditive effekter, fx lyden af pornokanalen i baggrunden og Falckreddernes trin på trapperne.
Der er intet, der tyder på, at litteraturen er på vej til at indgå nye tvangsægteskaber med nye medier. De forskellige medieformer er ikke gensidigt ekskluderende. Ligeledes har Merete Pryds Helle heller ikke planer om at forlade den trykte bog, men skriver fortsat både litteratur til nye medier og til den trykte bog, som også stadig er det medie, den litterære prestige knytter sig til.
Liv Mørk: Begravelsen
iPad-roman
Politiken, 2011
LITTERATUR OM iPAD-ROMANEN BEGRAVELSEN
Artikler i aviser
Politiken
(heri 5/1 2011: Carsten Andersen: Merete Pryds Helle: De nye medier er fantastiske til fiktion).
Interview med forfatteren i anledning af hendes iPad-roman Begravelsen.
Anmeldelser i aviser
10/11 2011 Jeppe Krogsgaard Christensen i Berlingske Tidende
12/11 2011 Lars Ole Sauerberg i Jyllands-Posten
Links
Krimimessen 2011
Samtale med Liv Mørk om iPadromanen Begravelsen. Kan downloades.
Litteraturens Veje (ibog)
(heri: Multimodal litteratur).
Om nye litteraturformer, herunder Begravelsen.
iAppFind
Om iPad romanen Begravelsen.
Youtube
Liv Mørk (psudonym for Merete Pryds Helle) fortæller om iPad-romanen Begravelsen.
Youtube
Merete Pryds Helle interviewes af forfatter Henrik Poulsen om iPad romanen Begravelsen.
GENERELT OM FORFATTEREN MERETE PRYDS HELLE
Afsnit i bøger
81.6
Danske forfatterskaber/ Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005-2006.
(i bind 4: 1985-2005, s. 219-239: På kanten af det naturlige: Merete Pryds Helle).
81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon/ redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad, 2000.
(heri s. 435-437: Merete Pryds Helle).
81.6
Litteraturens veje. - 2. udgave/ Johannes Fibiger, Gerd Lütken. - Systime, 2004.
(heri s. 445-448: Punktromaner og prosaeksperimenter: Christina Hesselholdt og Merete Pryds Helle).
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave/ redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002.
(i bind 3, s. 467-472: Jon Helt Haarder: Merete Pryds Helle).
81.65
Hvordan jeg blev forfatter/ Inge Eriksen (et al.).- Borgen, 1997.
(heri s. 29-39: Merete Pryds Helle: Hvordan jeg blev forfatter).
81.65
Hybrider: fra traditionsbevidsthed til radikaliserede litterære udtryk/ interviewer: Rolf Sindø. - Syddansk Universitetsforlag, 2003.
(heri s. 54-65: Smuglyt til englene: Merete Pryds Helle 1997).
Interview.
81.66
Bukdahl, Lars Generationsmaskinen : dansk litteratur som yngst 1990-2004. - Borgen, 2004.
(heri s. 80-81 og s. 425-28 om Merete Pryds Helle).
99.381
Dansk forfatterleksikon/ redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 177: Marianne Stidsen: Merete Pryds Helle).
Artikler i tidsskrifter
Ildfisken: tidsskrift for ny litteratur.
(heri 1997, nr. 16, s. 33-42: Rolf Højmark Jensen: Smuglyt til englene: samtale med Merete Pryds Helle).
37.1489605
Danske noter
(heri 2010, nr. 4, s. 48-53: Merete Pryds Helle: Brunch med Merete Pryds Helle)
Merete Pryds Helles anendelse af de nye digitale genre
80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 1996, nr. 121, s. 5-11: Kirsten Landbo: En verden til forskel: Merete Pryds Helles forfatterskab og den nye prosa).
80.5
Passage: tidsskrift for litteratur og kritik.
(heri 1994, nr. 18, s. 121-125: Merete Pryds Helle: Verden er, som den er).
Merete Pryds Helle filosoferer over det at være forfatter.
Artikler i aviser
Berlingske Tidende
(heri 17/11 2000: Mai Misfeldt: Det er en kunst at fortælle).
Interview.
Informatión
(heri 16/1 1998: Karen Syberg: Det værste er altid fra virkeligheden).
Interview.
Information
(heri 5/8 2000: Jakob Hansen: Hjernens natur).
Samme artikel på forfatterens hjemmeside.
Om fascinationen af teknikkens natur hos to forfattere fra hver af det 20. århundredes ender, Johannes V. Jensen og Merete Pryds Helle.
Information
(heri 21/1 2010: Merete Pryds Helle: Litteraturen skal skyde spejlet i stykker).
Forfatterens litterære manifest.
Kristelig dagblad
(heri 19/1 2012: Nils Gunder Hansen: Alle Meretes mails til Maj (og mig) ).
Politiken
(heri 1/9 2001: Dorte Hygum Sørensen: At fiske i livets flod).
Interview.
Politiken
(heri 5/1 2011: Carsten Andersen: Merete Pryds Helle: De nye medier er fantastiske til fiktion)
Interview
Links
Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.
GB-forlagene
Merete Pryds Helles hjemmeside. Her findes blandt andet biografi, bibliografi, interviews og anmeldelser.
Youtube
Merete Pryds Helle taler med forfatter Henrik Poulsen om at skrive til de digitale medier, og de muligheder det giver.
Bibliotekar Anne Birgitte Hundahl, Vejle Bibliotekerne
Kommentarer