Archives zaroum er, som værkets titel også røber, et arkiv. En samling af animerede ordeksperimenter og små håndtegnede figurer, der i Cia Rinnes digitale univers får nye betydninger med få virkemidler. Det er enkelt, men alligevel kompliceret.
Skrevet af Anita Hvonbech Pedersen, cand.mag i Moderne Kultur og Kulturformidling, Roskilde Bibliotekerne
En brun arkivmappe. Syv faneblade med hver deres titel på et delvis fremmed, delvis hjemmelavet sprog. Nogle titler er efterfulgt af tallene 1, 2, 3 og en lille, tegnet sol eller måne. Alle titler er skrevet med rød og sort farve.
Der er noget legende, nærmest naivt, over Cia Rinnes arkiv af digitale digte. Siderne er bygget enkelt op med kun få ord eller tegninger på en hvid baggrund. De visuelle virkemidler er få: små animationer og skiftende brug af rød og sort skriftfarve får de sproglige udtryk til at ændre karakter, som når de tre ord ”to get her” omkranses af en parentes og ændrer betydning til ”(together)”. Og sådan fortsætter Cia Rinnes leg med ordene. Når man trykker på et ord eller en tegning, er det aldrig til at forudse, hvad der vil ske.
Som læser bestemmer man derfor selv tempoet og indholdet af læsningen. Det virker netop som en central pointe, at der ikke er nogen rigtig eller forkert måde at læse digtene på. Man må ganske enkelt prøve sig frem ved at klikke rundt med musen og se, hvad der sker.
Ordlege danner nye betydninger i teksten
Selv om det visuelle udtryk er enkelt i Cia Rinnes digtunivers, gælder det langt fra hendes undersøgelse af ordene og deres betydning. Hun viser tværtimod, hvor mange nuancer sproget kan rumme, når hun med få ændringer vender et ord eller udtryks betydning på hovedet.
Under første faneblad indleder hun sit arkiv med en lille tekst-animation, der gemmer sig under udtrykket ”No. 1”. At være nummer et er at være på toppen. At være forrest. Men med få klik får Cia Rinne fordrejet udtrykket, indtil det helt har tabt sin betydning. ”No. 1” bliver til ”no 1”, altså ingen. Udtrykket ændres yderligere til ”no one”, før den afsluttende pointe skrives frem: ”everybody is nobody to somebody”.
Gennem gentagelser og små ændringer zoomer Cia Rinne helt ind på ordene i sine digte, indtil de afslører deres tvetydige betydninger. På den måde viser hun, hvor modsætningsfuldt vores sprog kan være, mens hun antyder en række dybereliggende temaer, der løber gennem arkivet: nærhed vs. afstand, fødsel vs. død, det ensomme menneske vs. fællesskab.
Når billedet gør teksten klarere
Der er noget helt grundlæggende og meget menneskeligt over de modsætningspar, der opstilles i Cia Rinnes små digtanimationer. Store tanker reduceres til enkle, men tankevækkende udsagn. På sidste faneblad i arkivet står der med sort skrift på skærmen: ”imagine your position in the world:”
Men med et klik på udsagnet komprimerer Cia Rinne udtrykket trin for trin. Første klik afslører en tegning af universets mange stjerner. Et klik mere og vi zoomer ind på en tegning af jorden. Sådan fortsætter det klik for klik. Fra jorden til kontinentet til landet til hjemmet til en tegning af et tændstik-menneske liggende i en seng, mens vedkommende i en taleboble siger: ”up to now, all is fine”. Et sidste klik på animationen afrunder rejsen fra universet til det enkelte menneske med ordene, denne gang skrevet med rødt: ”what would there be if there was not me?” Pludselig fremstår udtrykket meget småt. Vi er gennem enkle tegninger rykket fra det helt store perspektiv ned til det enkelte menneske.
I archives zaroum dykker Cia Rinne på filosofisk vis ned i nogle af de helt fundamentale grundvilkår, som mennesket stilles over for, men tager alvoren ud af dem gennem de enkle stregtegninger og tændstikmænd. Ordlyden bliver desuden naiv, nærmest barnlig, i den afsluttende sætning med sit indbyggede rim på ”be” og ”me”, der alligevel rammer noget helt fundamentalt. At være og at være mig. Spørgsmålet om vores plads i universet reduceres på den måde til et spørgsmål i os selv, og Cia Rinne får på den måde det abstrakte gjort helt konkret.
Hvorfor digitalt?
Det er nødvendigt at klikke sig langt ned i ordene i Cia Rinnes arkiv af digitale digte for at få det fulde udbytte. Interaktionen mellem digt og læser er med andre ord bygget ind i teksten og er med til at skabe betydning mellem ordene.
Det digitale univers giver andre muligheder for at skrive litteratur, hvilket Cia Rinne udnytter i sin tværæstetiske brug af både tegninger og farvet skrift. Set i det lys lægger hendes digte sig naturligt i forlængelse af den allerede eksisterende tradition for visuel poesi, hvor digtets visuelle form tillægges lige så stor – måske endda større – betydning end dets sproglige indhold. Men ved at udgive værket digitalt frem for i bogens format bliver der også mulighed for at inkludere animationer i værket, der gør interaktionen mellem digt og læser mulig.
Brugerinvolvering og det tværæstetiske udtryk er nogle af de karakteristiske træk ved den digitale litteratur, der i øjeblikket vokser sig større og større. Med eksplosionen af de mange nye, digitale medier har den digitale litteratur fået flere platforme at udfolde sig på, ligesom der rent teknisk er opstået nye muligheder for at skabe litteratur digitalt.
At arkivere internettet
Cia Rinne præsenterer med archives zaroum et digitalt værk fuld af modsætninger. Selv om muligheden for at koble tekst, billeder og animationer omfavnes i de digitale digte, fornægtes det rent fysiske ved litteraturen ikke. Den brune arkivmappe, der er valgt som udgangspunkt for samlingen af digte, gør samlingen meget konkret – nærmest håndgribelig. Men hvorfor oprette et gammeldags arkiv på det mest dynamiske medie af alle: internettet?
Måske er det for at skabe et rum til eftertænksomheden – uden at det dog skal blive gravalvorligt. Der er stadig plads til det humoristiske i Cia Rinnes arkiv. Synet af den støvede, brune arkivmappe bliver netop komisk midt i det digitale virvar af informationer og flimrende hjemmesider. Som et stædigt forsøg på at gøre det hele lidt mere enkelt lukker den resten af internettet ude og skaber plads. Plads til at se de store sammenhænge på tværs, til at tænke de store tanker, som Cia Rinnes digte åbner op for. Fra univers til menneske, og tilbage igen.
INFO:
Archives zaroum er Cia Rinnes foreløbigt eneste digitale værk. Hun debuterede i 2001 med digtsamlingen zaroum og har efterfølgende udgivet digtsamlingen notes for soloists i 2009, der i 2011 blev omsat til lydværket sounds for soloists. Sammen med sin mand, den danske fotograf Joakim Eskildsen, har hun i flere år rejst og boet sammen med romaer. I 2007 udgav de sammen den dokumentariske bog The Roma Journeys.
Cia Rinne er født i 1973 i Sverige af finske forældre. Hun voksede op i Tyskland og har studeret filosofi på universiteter i Frankfurt, Athen og Finland. I dag er hun bosat i Berlin.
Archives zaroum (2008) blev oprindeligt lavet til det virtuelle udstillingsrum Afsnit P, der i årene 1999-2009 indsamlede og udstillede digital litteratur og kunst, der opererer i grænsefeltet mellem tekst og billede. Ord og tegninger af Cia Rinne. Programmering af Christian Yde Frostholm.
Se digtet her: http://www.afsnitp.dk/galleri/archiveszaroum/
Kommentarer