Således forgår alverdens herlighed

Velskrevet, underholdende og ond novellesamling. Kramhøft kan virkelig noget, når han folder sig ud med både udpenslede modbydeligheder og mere subtile gys.

Tilbage i 2013 vandt Lars Kramhøft sammen med Tom Kristensen Årets Danske Horrorudgivelse for deres fremragende graphic novel ’Made Flesh’, der siden er udkommet i USA. Nu er Kramhøft aktuel med sin første selvstændige horrorudgivelse for voksne, novellesamlingen ’Således forgår alverdens herlighed – 12 aspekter af ny, nordisk horror’.

Lad det være sagt med det samme – her er tale om en velskrevet, underholdende, modbydelig, skræmmende og meget afvekslende udgivelse, som bør ramme langt bredere end den forholdsvise lille gruppe horrorlæsere Danmark kan mønstre.

Samlingen åbner med novellen ’Fairbanks’ om forfatteren, som under et besøg på et lokalt antikvariat finder bogen ’Dionea Papirerne’ og tager den med hjem med fatale følger. En interessant historie, der leger med ordenes farlighed.

I ’Forandringer’ er vi i tilbage i 1959 i et laboratorium under Nevadas ørken, hvor fortælleren sammen med en tysk forsker søger efter et ormehul, der kan give adgang til multiverset. En søgen der måske lykkes men med hvilke omkostninger? Novellens slutning får mig til at tænke på A. Silvestris novelle: ’Itu’ fra ’Universets mørke’, uden at de to noveller dog på nogen måde overlapper hinanden.

Allerede de to første noveller viser en af Kramhøfts styrker. Han tager nemlig ubesværet læseren med til såvel Nevada, Narvik og København. Beskrivelserne og personerne er lige troværdige uanset tid og sted, og det er langt fra alle forfattere, som formår det.

Og de øvrige noveller fortsætter med at undersøge forskellige aspekter af genren lige fra hjemsøgte huse over betjenten, som efterforsker et snuffmord til et anderledes syn på alderdommen.

Kramhøft skriver fremragende, hvad enten det er udpenslede modbydeligheder som i ’Cestoda’ eller det mere subtile gys i ’Pygmalion hader dig’. Generelt er niveauet i novellerne højt, og jeg er imponeret over, hvor let Kramhøft skifter mellem de forskellige fortællerstemmer, steder og temaer. Det giver et spændende flow i samlingen, at man ikke kan regne ud, hvad næste novelle vil bringe, og samtidig er der alligevel en fælles tone, som gør samlingen til en helhed trods forskellighederne.

Både forsiden og de fascinerende illustrationer, der indleder hver novelle, er skabt af Mark Tholander.