Lotus blues

Ohlsson har begået endnu en eminent krimi, som trækker læseren rundt i et nervepirrende plot, hvor tvivl og uro hele tiden melder sig. Den er intens, velskrevet og aldeles fremragende.

Advokaten Martin Brenner opsøges af en ung mand som ønsker at få en efterforskning genoptaget. Søsteren Sara Texas, som nu er død, blev anklaget og dømt for henholdsvis tre mord i USA og to i Sverige. Hendes bror Bobby mener imidlertid, at hun er uskyldig dømt, og beder derfor Martin om hjælp.

Martin er i tvivl men vælger at tage sagen op, selvom den virker kompliceret. Heldigvis har han sin partner Lucy, som hjælper ham i gang med sagen. Hun er dog ikke overbevist om, at det er en god ide, især ikke da der begynder at dukke mystiske ting og hændelser frem. De har stukket hånden i en hvepserede, som vokser hver gang de finder et nyt spor. Samtidig er Sarahs søn Mio forsvundet. Ingen har set ham længe og han frygtes død, eller taget som gidsel for sin mors gerninger.

Romanen foregår skiftevis i Texas og i Sverige. Det gør historien meget afvekslende at læse, begge miljøer fremstår rå, men især i Texas er der meget drøn på, og miljøet er generelt meget anderledes end det svenske.

Ohlsson er dygtig til at skildre mennesker i forskellige situationer, både når de føler sig presset eller angste, men sandelig også når de har det godt. Her kommer vi især tæt på Martin, som gør alt for at beskytte sin familie, ikke mindst sin lille datter, som betyder alt.

’Lotus blues’ er den første roman i en serie på to med Martin Brenner i front. Den er vanvittig spændende, og plottet er interessant og trækker hele tiden læseren nye steder hen, hvor tvivlen og uroen melder sig. Læseren får mange informationer og må hele tiden forsøge at finde frem til hvem, der er troværdig, og hvem der er plantet for at komplicere sagens opklaring. 

Læsningen flyder, samtidig med at man føler sig rigtig godt underholdt, siddende på kanten af stolen, mens man bare læser, til man segner. Fortsættelsen ’Mios blues’ kommer til foråret. Den glæder jeg mig meget til.

Oprindeligt skrevet af Rikke Bødker, Litteratursiden.