Sov som de døde

Krimigys som kun Annika von Holdt kan skrive det. Svulstigt, skræmmende og læst på en dag.

Annika von Holdt er dansker, men bosat i USA. Hun er fotomodelsmuk, lykkeligt gift og mor til en lille dreng. Og så har hun en grum, grum fantasi! Dette er hendes tredje roman, og den indfrier alle forventninger, hvis man, som jeg, har sådanne.

De to forrige romaner havde stor gyser- og underholdningsværdi med en ganske uforudset twist. Det samme er tilfældet i ’Sov som de døde’. Spændingskurven er på sit højeste lige fra start og den slappes kun lidt omkring midtvejs for straks igen at ryge op i det røde felt. Der er ikke noget med en langsom opbygning af miljø og karakterer for så at ende i et klimaks. Bogen er ét stort klimaks. Og derfor kan den heller ikke prale af nogen form for dyb og psykologisk persontegning.

Skuepladsen er de amerikanske sydstater omkring South Carolina. Hovedpersonen Maire er en sørgende enke i starten af 30’erne. En mørk og meget regnfuld aften kører hun i sin firhjulstrækker ind i en ung pige, der er blevet mishandlet på den mest grufulde måde. Maire bliver nødt til at efterlade pigen for at finde hjælp, men da hun kommer tilbage er pigen væk.

Maire er en handlekraftig kvinde, men med en kraftigt nedsat livslyst, og hun starter sin egen frygtløse eftersøgning af pigen, da det lokale politi ikke tager hendes henvendelse alvorligt. Og det skulle hun aldrig have gjort, for ”pas på med, hvad du ønsker dig – du risikerer at finde det….”

Sproget er flydende og malerisk med en tendens til at være svulstigt. Og hvis man er sart, skal man nok ikke gribe denne bog som den første. Ikke nok med at forbrydelserne er ækle, så er sprogbruget altså heller ikke for fine damer.

Bogen er hurtigt læst (og måske også hurtigt glemt). Men i øjeblikket holdes man fast som i en skruestik. Med tilbageholdt åndedræt og skelen til det mørke vindue. Hørte man ikke lige en sær lyd…..